Danfoss leverer robuste halvårsresultater

Koncernchef Kim Fausing fra Danfoss. Pressefoto
Koncernchef Kim Fausing fra Danfoss. Pressefoto
22. august 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I det netop offentliggjorte halvårsregnskab fortsætter Danfoss transformationen og leverer samtidig på sin grønne vækststrategi, Core & Clear 2025.

Danfoss fortsatte sine betydelige investeringer i M&A, digital transformation, innovation og udvidelse af kapacitet og regionalt fodaftryk for at tilbyde kunder og partnere de bedste løsninger. Målet er at være den foretrukne teknologipartner og drive dekarbonisering globalt sammen med kunderne gennem energieffektivitet, maskinproduktivitet, lavere emissioner og elektrificering.

Artiklen fortsætter under annoncen

Omsætningen voksede med 13 procent sammenlignet med samme periode sidste år og den organiske vækst var 8 procent med en EBITA-margin på 12,4 procent. Efter et fortsat højt niveau af strategiske investeringer i innovation og nye teknologier, steg driftsresultatet med 20 procent til 686 millioner Euro Indtjeningen var påvirket af den højere toplinje, synergier fra tilkøb og frasalg samt forbedringer i de globale forsyningskæder.

“Jeg vil gerne takke hele Danfoss-teamet for at levere robuste halvårsresultater. Jeg vil især fremhæve vores fortsatte stærke vækstmomentum i Amerika og Indien samt i vores Power Electronics and Drives-segment”, siger koncernchef Kim Fausing i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 1. marts gennemførte Danfoss købet af den tyske kompressorproducent BOCK GmbH, som er en global leder inden for semi-hermetiske kompressorer til naturlige kølemidler. Danfoss har investeret i en udvidelse af sit produktprogram af kompressorer for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter klimavenlige teknologier inden for kommercielle kølesystemer. Integrationen af Eatons hydraulikforretning og Semikron Danfoss forløber ligeledes som planlagt.

Danfoss tog desuden et vigtigt skridt mod målet om at blive CO2-neutral i scope 1 og 2 emissioner inden 2030 på alle Danfoss-lokationer globalt. Koncernen indgik en elkøbsaftale, der fra 2025 sikrer forsyning af solenergi til alle Danfoss-lokationer i USA. Elektriciteten vil blive leveret fra en ny solcellepark i Texas, USA. Første spadestik tages i november, mens den over 15 kvadratkilometer store park forventes at være færdig i foråret 2025.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er fast besluttede på at sætte bæredygtighed i centrum af vores forretning og blive CO2-neutrale senest i 2030. Vi ser stærk fremdrift mod at nedbringe vores egen CO2-påvirkning inden for scope 1 og 2, og scope 3-initiativer er i gang. Et godt eksempel er den nye elkøbsaftale, der fuldt ud erstatter vores årlige elforbrug i Nordamerika med grøn energi. Det vil nedbringe vores CO2-aftryk i Nordamerika med 75% og globalt med 21 procent” siger Kim Fausing.

Forventningerne til 2023 fastholdes

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss forventer fortsat at udvide eller fastholde sin markedsandel. Omsætningen forventes at ligge i intervallet 10,4-11,9 milliarder Euro for hele året. EBITA-marginen forventes at ligge i intervallet 11,5-13,0 procent efter fortsat integration af tilkøbte virksomheder såvel som investeringer i udvikling af nye produkter og løsninger. Den forventede vækst og profitabilitet er afhængig af udviklingen i de globale forsyningskæder, af krigen i Ukraine, inflationen og pandemien samt af de generelle vækstrater i verdensøkonomien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere og se nøgletallene på Danfoss’ hjemmeside.