Danfoss øger omsætning og tilkøber nye teknologier

7. maj 2019 Erhverv

Danfoss kører videre i vækstsporet og fortsætter massive investeringer i fremtidig vækst. Målt imod et stærkt første kvartal i 2018, voksede Danfoss’ omsætning med 6 % til 1.563 mio. euro, hvilket svarer til en vækst på 3 % i lokal valuta.

Kvartalet viste fortsat høj efterspørgsel i Nordamerika, mens efterspørgslen i andre dele af verden, herunder Kina, har var afdæmpet, men stort set opvejet af godt momentum i Europa og Indien.

“Vi er kommet godt fra start og fortsætter vores momentum. Som forventet har vi siden fjerde kvartal sidste år set lavere vækstrater i nogle af de industrier, som vi opererer i. Men vores energieffektive og innovative løsninger har aldrig været mere relevante, og vi fortsætter med at styrke vores kerneforretninger, så vi holder os i front på markedet. For eksempel investerer vi kraftigt i elektrificering og digitalisering, og vi har løftet vores investeringer i innovation. Det er vores strategi til at sikre fremtidig vækst,” siger Kim Fausing, koncernchef og CEO i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I første kvartal løftede Danfoss investeringerne i innovation med 11 % til 68 mio. euro, hvilket svarer til 4,4 % af omsætningen. Danfoss indgik også i en aftale om overtagelse af den amerikanske virksomhed UQM Technologies, Inc. – en førende teknologivirksomhed inden for hybrid og elektriske fremdriftsløsninger til busser, lastvogne, off-highway køretøjer og skibe.

I april udvidede Danfoss desuden sin ejerandel i den finske virksomhed Leanheat – en førende ekspert i brugen af kunstig intelligens til at gøre bygninger og fjernvarmesystemer energieffektive og smarte.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi ser en stigende efterspørgsel efter mere bæredygtige løsninger. Danfoss er en førende teknologipartner, og vi udvider vores i forvejen brede udvalg af løsninger med ny banebrydende teknologi for at kunne give vores kunder mulighed for at opbygge konkurrencedygtige positioner. Et eksempel er inden for off-highway og marine, hvor vi styrker vores udvalg af elektriske løsninger via målrettede tilkøb. Leanheat er et andet godt eksempel på, hvordan vi udvider vores kompetencer inden for software og kunstig intelligens, så vi i kraft af endnu mere energieffektive og smarte løsninger til bygninger står stærkere i markedet,” siger Kim Fausing.

Skrevet af: Michael michael@sonderborgnyt.dk
4. juni 2023 Kultur, Sønderborg

Skarp og underholdende sommerrevy

4. juni 2023 Kultur

Dette års udgave af Sønderborg Sommer Revy Show kommer flot omkring i adskillige aktuelle numre – og flere af dem er lokale. Der er lidt om ringridning, Als-Fynbroen, borgmesteren, vindmøller og så alt det andet fra nær og fjern, som de fleste af os også har en mening om. Hvis du kan li’ at blive […]

Læs mere...