Danfoss Orkestret spillede en festlig promenadekoncert

31. oktober 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag aften var Danfoss Orkesteret på scenen i Sønderborg, hvor de spillede en udsolgt Promenadekoncert og orkestrets dirigent, Gert Skovlod Hattesen, forklarede publikum, at promenadekoncerter var noget, der blev lavet i England, så flere kunne få glæde af musikken.

“Det var nemlig langt fra alle, som havde råd til at komme ind og høre, når symfoniorkestrene spillede og så lavede man nogle koncerter med mere afvekslende musik og til en pris, så endnu flere kunne købe billet. Under koncerterne var der numre, hvor man kunne synge med og det var også helt i orden at klappe takten og danse”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det 68 år gamle Danfossorkester formåede at under publikum og der var et bredt sammensat program, hvor der også var blevet sat plads af til numre fra Elton John, Lennon og McCartney samt Freddie Mercury.

“Når man lytter til musik, så er det en rigtig god idé, hvis man kører en film inde i hovedet, Og nu kan I forestille Jer, at i kigger ud i det skotske højland – eller at I er til ringridning i Sønderborg”, sagde dirigenten som optakt til Scottish Rhapsodi, hvor Highland Cathedral havde sneget sig ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 12. december spiller Danfoss Orkestret koncert i Nordborg Kirke klokken 19:30 og den 19. december klokken 19:30 er de klar til at spille i Christianskirken.

Du kan SE BILLEDER HER.