Danfoss: Samfundet kan spare mange penge ved at prioritere energieffektivitet først

3. februar 2020 Uncategorized

Ifølge en ny analyse fra EA Energianalyse, er det realistisk at opnå næsten hele regeringens mål om en 70 procent reduktion af CO2 udledningen i 2030 med eksisterende løsninger, men hvis det skal ske så billigt som muligt, så kræver det målrettede investeringer både i energieffektivitet, sektorkobling og vedvarende energi. Det viser analysen fra EA Energianalyse.

”Der er i Danmark fortsat et stort potentiale for at spare energi i blandt andet opvarmning af bygninger og produktion i industrien. Den billigste og reneste energi er nu en gang den, vi ikke bruger. Derfor begynder overgangen til et bæredygtigt energiforbrug med investeringer i energieffektivitet. Som EA Energianalyse peger på, kan samfundet spare mange penge ved at prioritere investeringer i energieffektivitet først,” siger Kim Fausing, CEO hos Danfoss.

Artiklen fortsætter under annoncen

EA Energianalyses beregninger viser, at den billigste model til at opnå 66 procents reduktion af CO2 udledningen medfører nødvendige investeringer svarende til 175 mia. kroner i elektrificerings- og sektorkobling, energieffektivitet og produktion af vedvarende energi.

”Teknologien og løsningerne til at høste potentialet i energieffektivitet findes allerede. Derfor er det vigtigt at investeringer i vind og sol, går hånd i hånd med investeringer i energieffektivitet og sektorkobling. Det giver mening for klimaet og for samfundsøkonomien. Ved at prioritere alle tre områder kan vi opnå de ambitiøse politiske mål, og samtidig sikre, at det sker, så omkostningseffektivt som muligt. På den måde reducerer vi den regning, som den grønne omstilling vil medføre, og vi frigør ressourcer til andre politiske prioriteter,” siger Kim Fausing i en pressemeddelelse.

Skrevet af: Michael michael@sonderborgnyt.dk
2. juni 2023 112, Sønderborg

Det er tørt i haverne – vær forsigtig med havegrillen og ukrudtsbrænderen

2. juni 2023 112

Lige nu er det meget tørt i haverne og det øger risikoen for brand. “Man skal være opmærksom på risikoen for brand. Der skal udvises stor forsigtighed med al åben ild ude i det fri, engangsgrill, bål eller varme maskiner”, siger beredskabsinspektør Henrik Jacobsen fra Beredskab Sønderborg. Risikoen for at en brand spreder sig er […]

Læs mere...