Danfoss træder ind i ny praktikant-epoke

16. oktober 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Danmarks største industrivirksomhed indfører Next Generation Industry. Et nyt praktiksystem, hvor unge præsenteres for et bredt udsnit af Danfoss’ mange karrieremuligheder. Virksomheden står over for en stor stigning i behovet for faglært arbejdskraft, og praktikken skal vise, hvad industrien kan.

Industrien er ikke for børn og unge. Men det bliver den, når Danfoss dette efterår tager sine erhvervspraktikanter med ind i en ny epoke, der skal få de unge øjne op for industriens mange muligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det starter mandag 23. oktober i Nordborg, når 12 skoleelever med fremtiden foran sig træder ind i Danmarks største industrikoncern. De vil blive modtaget af Danfoss Apprenticeship Workshop og få en præsentation til hele virksomhedens værdikæde – fra idéudvikling til produktion, salg og støttefunktioner. Dernæst roterer eleverne, der kommer fra 8.-10. klasse, individuelt mellem seks forskellige funktioner i Danfoss.

De unge kommer i deres praktik til at møde alt fra industriteknikeren til økonomichefen, ingeniøren, kontorassistenten, kommunikationsmedarbejderen, vagten og måske chefen – Danfoss’ere fra alle afdelinger. Ambitionen er at vise de uanede muligheder i en global virksomhed med flere end 25.000 ansatte.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi vil give de unge en god oplevelse med industrien. Vi tror på, at de er mere tilbøjelige til at huske os, når de engang skal vælge, hvad de vil være. Praktikken er en måde, hvorpå vi kan invitere de unge ind og vise, hvad industrien kan”, siger HR-manager i Danfoss Burkhard Winski i en pressemeddelelse.

Danfoss i Nordborg modtager 50-70 praktikanter om året. Den nye måde at gribe erhvervspraktikken an på skal vise de unge, hvad industrien reelt kan tilbyde. I første omgang indføres Next Generation Industry i Nordborg, og så er ambitionen at udbrede metoden til andre Danfoss-lokationer i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Behov for flere faglærte

Danfoss står ligesom resten af industrien med demografiske udfordringer og et ønske om at tiltrække fremtidens bedste hoveder. En analyse fra Dansk Industri anslår, at landet i 2025 vil mangle over 44.000 faglærte – især teknisk faglærte.

Danfoss har i Danmark ansat cirka 500 faglærte. Omkring 100 er mellem 20 og 40 år. Resten er over 40, og man står overfor en tredobling i antallet af faglærte, der går på pension.

Det er ikke bare Danfoss, men industrien i Danmark generelt, der står med udfordringen i at skaffe nok faglærte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og det er ikke umiddelbart en løsning at rekruttere fra eksempelvis nabolandet Tyskland.

For der mangler man også faglærte.

 

29. marts 2024 Kultur, Sønderborg

Philip Faber sørger for julestemningen

29. marts 2024 Kultur

Phillip Faber vender tilbage til Alsion den 4. december med nye julesange, nyt foredrag og endnu mere fællessang. I 2023 var salene fyldt og julestemningen helt i top, så vi glæder os allerede til at byde indenfor til næste jul, hvor traditionen fortsætter, skriver arrangørerne Mød Phillip Faber til en særlig aften om og med […]

Læs mere...