Danfoss vil levere klimaløsninger til newyorkerne

21. september 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er stor fokus på klimaet i disse dage med strejker, topmøder og World Cleanup Day, hvor folk går på gaden for at rydde op. Rent geografisk er blikket dog rettet mod New York City, hvor selvsamme klimatopmøde netop er blevet afholdt, og hvor der i næste uge er New York Climate Week.

I den forbindelse er den danske virksomhed Danfoss gået videre til finalen i en konkurrence om at levere den bedst mulige løsning på, hvordan byen kan overkomme og klare luftforurening og høje temperaturer. To ting der især er en udfordring i byerne, oplyser TV Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss foreslår, at man skifter gamle radiatorventiler ud med nye (Pressure Independent Control Valves) i bygninger, hvor varme- og kølesystemet er vandbaseret. Virksomheden anslår, at der kan spares helt op til 50 procent af den energi, der normalt bliver brugt til at varme eller køle bygningen.

 Tre danske virksomheder med i konkurrencen 

I alt er Danfoss oppe imod syv andre virksomheder, hvor to af dem er danske Rambøll og Novenco.

De skal alle sammen præsentere deres løsning for et panel bestående af repræsentanter fra New Yorks bystyre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det sker den 24. september, hvor vinderen af konkurrencen også findes.

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...