Daniit henter en lokal salgsdirektør hjem til Sønderborg

Søren Lassen og Henning Kongstad.
Søren Lassen og Henning Kongstad.
17. juni 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I Møller & Co-bygningen i Jyllandsgade i Sønderborg har virksomheden Daniit A/S hovedsæde og for nylig er en ny salgsdirektør begyndt at møde på arbejde i den store bygning.

“Vi har gennem længere tid ledt efter en salgsdirektør, som skal indfri vores ambitioner om at vækste og samtidig passer ind i vores kultur – og det er blandt andet Søren Lassens stærke relation til Sønderjylland og Sønderborg, som gjorde, at vi valgte ham”, siger CEO Henning Kongstad til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller videre, at Daniit allerede har mærket, at Søren Lassen har stor international erfaring, en stærk teoretisk baggrund samt et stærkt fagligt netværk, der er opbygget efter han tidligere har haft flere ledende stillinger i Sønderborgområdet.

Søren Lassen har arbejdet nogle år i det østlige Jylland og han har været seks år i Mellemøsten.

“Det var rigtigt dejligt at være i Mellemøsten, men det med at være i udlandet er noget, som har sin tid og nu er jeg glad for at komme hjem til Sønderborg”, siger Søren Lassen, som faktisk er født på Kongevejens sygehus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søren Lassen startede sin karriere med at blive elektriker og så læste han til elektronik-tekniker og det blev suppleret med CBA i forandringsledelse samt en diplomuddannelse i digital marketing.

“Selvom jeg næsten lige er begyndt hos Daniit, så har jeg opdaget, at jeg trods ti år ikke er glemt. Hverken i mit faglige eller mit private netværk, så de er jeg rigtigt dejligt at være hjemme i Sønderborg, hvor jeg var i 40 år, inden jeg rejste ud”, siger Søren Lassen.

Netop det, at Søren Lassen er fra Sønderborg-området, talte meget i ansættelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er meget trygge ved at ansætte en person, som har et stort kendskab til Sønderjylland og Sønderborg. Der er ansøgere, som bor i – måske – Aarhus, der siger, at det ikke udgør et problem at arbejde i Sønderborg. Men mange rejser igen indenfor de første to år, da de som regel finder anstanden til familie eller vennerne for stor efter nogen tid. Den udfordring gør, at vi er ekstra glade for, at Søren Lassen er hos os nu. Han kender jo både Sønderborg og Sønderjylland”, siger Henning Kongstad.

Artiklen fortsætter under annoncen

Daniit er en forkortelse af DANish Industrial Information Technology og virksomheden udvikler og implementerer avancerede automationsløsninger indenfor kontrol, regulering, monitorering og dataindsamling.

Den nye salgsdirektør skal også arbejde på at Daniit bliver mere kendt i lokalområdet. Det er bl.a. for at tiltrække de rigtige kandidater og øge muligheden for at lokale samarbejdspartnere.

 

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...