Teknologi fra Sønderborg-virksomheden Danish Clean Water kan rense brugsvandet for Legionella

24. maj 2023 Erhverv
Generatoren der desinficerer. Pressefoto
Generatoren der desinficerer. Pressefoto

Legionella-bakterie i vandrørene er et stigende problem i Danmark. Små vandpartikler med bakterien kan give legionærsyge, som er en alvorlig lungesygdom, der kan være dødelig. I Danmark har vi en af EUs højeste forekomster af sygdommen. En væsentlig årsag til stigningen er, at temperaturerne i de varme vandrør i bygninger ofte er for lav – enten fordi danskerne vil spare på energien eller systemerne ikke kan få temperaturen højt nok op.

Teknologisk Institut og Statens Serum Institut har lige offentliggjort resultatet af et stort Legionella-projekt, som peger på en løsning, der kan reducere det stigende problem med Legionella og samtidig spare på energien. Det er en ny teknologi, hvor en generator fra Danish Clean Water, DCW, desinficerer brugsvandet meget effektivt og miljøvenligt i bygninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Danish Clean Water, som har adresse på Nørrekobbel i Sønderborg, i en pressemeddelelse.

Gode resultater i boliger I det aktuelle Legionella-projekt blev der lavet konkrete feltstudier i to boligejendomme – en stor almennyttig KAB-ejendom i Københavnsområdet og en mindre boligejendom i Sønderjylland. I begge tilfælde blev Legionella-bakterien hurtigt slået ned, når DCW-generatoren kobledes på – og ved temperaturer under de 50 grader, der er det nuværende lovkrav i varmtvandssystemer. Det åbner op for store årlige besparelser og en kort tilbagebetalingstid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over de to feltstudier i projektet er effekten af DCW-løsningen dokumenteret i over 500 installerede generatorer mod Legionella i Danmark og andre europæiske lande.

Den oversete energibesparelse

Hvis danskerne – som i de to feltstudier – erstatter de høje temperaturer med en DCW-generator for at sikre sig mod Legionella, kan det give en samlet årlig besparelse på 1-2 milliarder kroner i Danmark.

Varmt brugsvand udgør en stor del af energiforbruget i bygninger, og der ligger en kæmpe overset besparelse gemt her. Lige nu spildes masser af energi på at holde de kunstigt høje temperaturer, der ligger over den komforttemperatur, vi har brug for til at gå i bad og vaske fedt af pander.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brug for nye regler

Danskerne er allerede begyndt at skrue ned for temperaturerne i de varme vandrør for at spare energi, men sikringen mod Legionella mangler, og lovgivningen halter efter.

Hagbard Clausen, adm. direktør i Danish Clean Water, siger:

“Vi har brug for nogle opdaterede regler, der tager højde for nye, bedre muligheder. Indtil nu har danskerne forsøgt at bekæmpe Legionella med høje temperaturer, som reglerne foreskriver. Men det fungerer ikke altid i praksis – og passer dårligt sammen med behovet for energibesparelser. Vi foreslår konkret, at reglerne åbner op for, at danskerne kan undvige temperaturkravene til det varme vand, hvis de installerer en præventiv løsning mod Legionella – som vores desinfektionsgenerator”.

Artiklen fortsætter under annoncen

EU presser også på for at få det stigende Legionella-problem løst via et nyt drikkevandsdirektiv, der kræver øget sikring mod Legionella.

Fakta om legionærsyge

Legionærsyge er en alvorlig form for lungebetændelse, der er forårsaget af Legionella-bakterien. Den fører ofte til et voldsomt og langvarigt forløb.

Studier viser, at legionærsyge er den tredje værste sygdom med hensyn til dødelighed, og den femte værste, når det kommer til menneskelig belastning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forekomsten af legionærsyge i Danmark er blandt de højeste i Europa med 4,4 tilfælde per 100.000 indbyggere i 2021, og den har været stigende de seneste år til knapt 300 sygdomstilfælde og 40-60 dødsfald årligt.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
9. juni 2023 Politik, Sønderborg

Tidligere spidskandidat for Fælleslisten er medstifter af et nyt parti

9. juni 2023 Politik

I marts måned nedlagde Fælleslisten sig selv efter et skidt valgresultat ved kommunalvalget i 2021, hvor den dengang uprøvede Stine Duus Petersen var Fælleslistens spidskandidat, og siden da har Stine Duus Petersen overvejet sin lokalpolitiske fremtid, og den ligger nu klar. “Jeg og Svenja Karstensen, som tidligere var opstillet for Nye Borgerlige, er gået sammen […]

Læs mere...