Danish Crown i Blans skal bruge flere medarbejdere

1. maj 2020 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

De 125 millioner forbrugere i Japan har i årtier haft stor appetit på dansk grisekød, og den er usvækket af corona-krisen. De seneste uger har Danish Crown således fået en række store ordrer fra Japan, og derfor er der nu behov for at ansætte 100 nye medarbejdere.

”Det kommer faktisk som en overraskelse, at vi skal ansætte så mange lige nu, for vi har allerede løftet antallet af medarbejdere med op mod 300 siden nytår. Ordrerne fra Japan er på produkter, der kræver relativt meget forarbejdning, så vi er rigtigt glade for at skulle ansætte på et tidspunkt, hvor der desværre er mange andre brancher, der har det svært”, fortæller Søren F. Eriksen, der er CEO for Danish Crown Pork i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden januar har Danish Crown ansat 163 nye medarbejdere i Horsens, 10 i Herning, 20 i Rønne og 77 i Blans ved Sønderborg. Nu er der brug for yderligere 25 i både Horsens, Herning, Ringsted og Blans.

”Vi vil selvfølgelig allerhelst have medarbejdere, der har erfaring fra kødbranchen, men på alle fire fabrikker står vi klar til at lære folk op fra bunden. Det vigtigste for nye medarbejdere i produktionen hos os er, at de har motivationen og energien til at skulle lære det håndværk, som det kræver at arbejde på et slagteri”, siger Per Laursen, der er produktionsdirektør i Danish Crown.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danish Crown eksporterede sidste år for over 3 milliarder kroner til Japan, og dermed står Danish Crown for over 20 procent af Danmarks samlede vareeksport til verdens tredjestørste økonomi.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...