Danmark har flere gange hædret Maibom – på tide Sønderborg gør det

13. august 2018 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Allan Breckling, Sønderborg, skriver:

Igennem årene har Sønderborg Kommune brugt utallige kroner på at sætte byen på landkortet – at udvide og få flere og flere turister til byen med forskellige tiltag og brugt og bruger formuer til netop dette.

Derfor er det nu mere end nogensinde tankevækkende, at een eneste person har gjort det i årevis  – i to årtier – uden at bruge af kommunens budget.

Den mand hedder Leif Maibom – og det er denne mand, der med sin hustru år efter år så sandelig har skaffet gæster til byen – sommer efter sommer er folk strømmet til byen for at få et godt grin – og mere end det. Store latterbrøl har lydt deroppe fra teatersalen på Comwell. Og tusindvis af mennesker har opdaget, byen ikke kun udfra sin historiske placering – men også kulturelt – og gerne vil betale for det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Revy-turister er ikke at kimse af.

Leif Maibom har atter fået en pris til Dirch Passers opfindelse, “Revyernes Revy” – nemlig som Årets Æreskunstner – vel nok den fineste pris i det miljø –  og den er så velfortjent – så stor at man kun kan klappe i hænderne af glæde på Leif Maiboms vegne – og Johnnas med.

Denne pris i de seneste år er kun een af mange priser, der er væltet ned over Maiboms og dermed Sønderborg Sommer Revy.  Og været medvirkende til at Sønderborg så sandelig er kommet på landkortet. Hele landet hylder Leif Maibom. Hele landet hylder Sønderborg Sommer Revy.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og her kommer det:

Var det nu ikke på tide, at Sønderborg gjorde det samme. Var det ikke på tide, at denne by rakte Maiboms byens nøgler  -hvis de da findes? –  At byen anerkendte Maiboms officielt som æresborgere. Var det ikke på tide, at kommunen kom til lommerne og officielt støttede det klenodie, som Sønderborg Sommer Revy er blevet.

Jeg spørger bare.

Med dyb respekt og hengivenhed for byen og Johnna og Leif Maibom.

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...