Alt tyder på, at Danmark ryger helt ud af Europol.
Danmark skal ikke gøre forhåbninger om at kunne forhandle en parallelaftale på plads med EU-kommissionen, så vi kan forblive i det europæiske politisamarbejde.
Dét er meldingen fra EU-kommissionens vicepræsident Frans Timmermanns tirsdag til TV 2.
“Hvis man stemmer sig ud af Europol, så er man ude. På grundlag af den juridiske situation ser jeg intet alternativ til det”, siger Frans Timmermanns til TV2 Nyhederne.
Forud for folkeafstemningen 3. december garanterede Dansk Folkeparti gentagne gange, at et ‘nej’ ikke ville føre til, at Danmark ville forlade politisamarbejdet.