Dansk Byggeri: Det er en fornøjelse at drive virksomhed i Syd- og Sønderjylland

14. juli 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Michael Mathiesen, formand for Dansks Byggeri Sydjylland, skriver:

Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed er fantastisk læsning for os, der til dagligt driver virksomhed i det sydjyske.

Billund blev kåret til dette års mest erhvervsvenlige kommune. Sidste år var det Vejen, der vandt. En fantastisk præstation, som vi alle i landsdelen kan være stole af.

Michael Mathiesen. Foto Kirstine Mengel

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover har Haderslev, Aabenraa og Sønderborg alle rykket mange pladser frem i år, og Vejle og Tønder lå allerede godt i forvejen.

Jeg tror, at de flotte resultater skyldes, at vi er i et område, hvor tingene ikke sker af sig selv. Det er ikke som i hovedstaden, hvor væksten kommer af sig selv. I Sydjylland er vi nødt til at kæmpe for det, hvilket tydeligt ses i Dansk Byggeris analyse af kommunerens erhvervsvenlighed.

Dermed ikke sagt, at alting er perfekt. Der er mulighed for forbedringer i alle kommuner. Derfor håber jeg også, at de syd- og sønderjyske kommuner vil bruge analysen aktivt og lægge en ambitiøs plan for, hvordan de kan blive bedre. Og selvfølgelig fortsætte med at holde en tæt kontakt til det lokale erhvervsliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi bidrager gerne med gode råd til, hvordan erhvervsvenligheden kan blive endnu bedre.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...