Dansk Folkeparti: Brug pengene på Sønderborg – ikke på DGI Landsstævne

Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti. Foto Ole Kæhler
Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti. Foto Ole Kæhler
19. december 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Da byrådet onsdag aften sagde ja til DGI Landsstævne i 2029 skete det uden Dansk Folkepartis opbakning.

Forvaltningens foreløbige bud på et budget for at afholde Landsstævnet lyder på 37,7 millioner kroner, men her budgetterer Sønderborg ikke med anlægsudgifter, hvilket ifølge Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti, vil sige, at udgangspunktet er at alt er i tip-top stand i Sønderborg og står klar til landsstævnet; vi har alt, og vi mangler intet. Det står dog i kontrast til Vejle Kommune, der har Landsstævnet i 2025, og som budgetterer med 16,5 millioner. oveni Sønderborgs forventede udgifter, til bl.a. opbygning af den store stævneplads.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg tror ganske enkelt ikke på, at vi kan holde udgifterne på et minimum, som forvaltningen ellers har lagt op til med sit budget. Vi så med Spejdernes Lejr 2017, hvordan der kom den ene uforudsete ting efter den anden, og pludselig stod vi med et budget, der var blevet tre gange så stort som det oprindelige”, siger Stefan Lydal i en pressemeddelelse.

Oven på to hårde år, hvor vi har oplevet store prisstigninger på byggerier, og Byrådet har måttet droppe ellers aftalte anlægsprojekter, som følge af et hårdt økonomisk pres på såvel Sønderborgs økonomi som anlægsrammen, så virker det vildt at sige ja til så stort et projekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover har et visionært byråd, ovenpå nogle enormt lange budgetforhandlinger besluttede at bruge en halv milliard – ti landsstævner – på skolerenoveringer, som fylder godt i budgettet i forvejen.

”Alt det taget i betragtning, så har jeg godt nok svært ved at se hvordan vi overhovedet kan lave andet de næste 4 år, for vi tager alt luft ud af budgettet, for slet ikke at tale om økonomi ud af kassen! Alt andet må sættes på standby, for DGI skal have første prioritet, både ressourcemæssigt og økonomisk. Der bliver næppe plads til at foretage ret mange andre politiske prioriteringer, såsom at investere i vores kernevelfærd og byer”, uddyber Stefan Lydal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Folkeparti så gerne at kommunen brugte de mange penge til gavn for Sønderborg Kommune, i stedet for at brænde dem alle af på et arrangement, der vare 4 dage. Listen af anlægsønsker, byrådet konstant forholder sig til er nærmest endeløs, men herunder listes nogle af dem, der står højt på Dansk Folkepartis prioriteringsliste:

Ny skøjtebane i Sønderborg
Stor legeplads for børnefamilier, i stil med Riplay i Ribe eller Madsby i Fredericia
Et badelandslignende tilbud til vores børnefamilier, så de ikke skal køre ud af kommunen hver gang de ønsker lidt sjov med en vandrutsjebane

Artiklen fortsætter under annoncen

Ny belægning og byrum Broager midtby
Ny belægning og byrum på Storegade i Nordborg
Udvikling af Den Røde Plads til et mere åbent og aktivt byrum til gavn for Nordborg
Udvikling af Rønhaveplads og området omkring Bryggertorvet til gavn for øvre Perlegade
Opprioritering af vores cykelstiplan – prioritering af ressourcer til at få vedtagne cykelstier etableret

Kernevelfærden: Et nyt naturtilbud til børnehaverne i Sønderskoven, efter at tilbuddet på Egetofte Naturskole er blevet nedlagt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kernevelfærden: Investering i det specialiserede socialområde, for at sikre at vi har de rigtige tilbud til vores borgere med fysiske og psykiske handicap.

Foruden reduktioner på anlæg har Byrådet i Sønderborg i perioden 2022-2023 godkendt reduktioner på driftsbudgetterne, altså serviceniveau, for omkring 200 millioner kroner.

”Jeg synes det er helt forkert, efter at have været igennem så mange hårde økonomiske prioriteringer i denne byrådsperiode, at et flertal, nærmest uden at blinke, siger ja til at bruge så mange penge på et DGI Landsstævne, penge som trods alt kommer fra reduktioner på drift og anlæg, og penge som vi burde prioritere andre steder”, slutter Stefan Lydal.

22. januar 2025 Samfund, Sønderborg

Lillebælt Syd: Vigtige datoer, hvis du vil søge erstatning eller blive medejer

22. januar 2025 Samfund

I november måned gav Energistyrelsen tilladelse til havvindmølleprojektet Lillebælt Syd A/S. Derfor indkaldte projektejerne til et offentligt møde i mandags på Hotel Sønderborg Strand om værditabsordningen og køberetsordningen – eller på mere mundret dansk: Hvordan kan boligejere søge erstatning for tab, hvis boligen bliver mindre værd grundet vindmøllerne, og hvordan kan man blive medejer? Der […]

Læs mere...