Dansk-kursus for udenlandske tilflyttere

Broagerland. Privat foto

Broagerland. Privat foto

4. august 2024 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Danskkundskaber er et vigtigt element, når tilflyttere fra udlandet skal føle sig godt tilpas og integreres i lokalsamfundet.

Det har erfaringerne fra landsbylaugenes Get-Together arrangementerne for tilflyttere på Broagerland bekræftet.

Derfor er landsbylaugene på Broagerland stolte over, at vi i et samarbejde mellem AOF kan tilbyde et FVU-kursus i dansk. Undervisningen er gratis og foregår i hyggelige og lærerige rammer på Broagerhus i Broager.

For mange tilflyttere har det været en udfordring at få danskundervisning og arbejde til at passe sammen. Den undervisning, vi tilbyder, foregår lørdage fra kl. 9 – 13, så nu håber vi bare, at mange tilflyttere tager imod tilbuddet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også tilflyttere, der ikke bor på Broagerland er velkommen til at deltage i undervisningen. Det eneste krav er, at man kan modtage undervisning på dansk og har et CPR-nummer, skriver Broagerlands landsbylaug.

Tilmelding til kursus: Ingebeth Clausen, tlf. 23 46 15 23.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...