DBU og kommunen vil ha’ Fodbold for Hjertet til Sønderborg

4. marts 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed foreslår at indgå et samarbejde med Dansk Boldspil Union om Fodbold for Hjertet i Sønderborg Kommune fra foråret 2021 og Sundhedsudvalget gik tirsdag med på ideen, skriver forvaltningen i et mødereferat.

Fodbold for Hjertet er motionsfodbold, der giver god og varieret træning, tilpasset mænd og kvinder, som ikke bevæger sig ret meget i hverdagen. Fodbold for Hjertet bygger på erfaringer fra projektet FC Prostata, der har vist at motionsfodbold har effekt for deltagernes sundhed og trivsel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hver tredje voksne dansker har en eller flere længerevarende kroniske sygdomme. Det drejer sig blandt andet om type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og KOL, også kaldet livsstilssygdomme. Motion nedsætter risikoen for at udvikle livsstilssygdomme og kan desuden, hvis man allerede lider af en af ovennævnte sygdomme, være med til at mindske risikoen for, at sygdommen forværres.

Et forskningsprojekt på Institut for Idræt ved Københavns Universitet viser, at fodbold er overraskende god og effektiv motion og har en stærk evne til at tiltrække og fastholde den voksende gruppe af inaktive, der aldrig eller kun sjældent dyrke motion.

Artiklen fortsætter under annoncen

Motionsfodbold er den bedste kombinationstræning og effektiv til forebyggelse af livsstilssygdomme.

Motionsfodbold har således et særligt potentiale i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse og har dokumenteret effekt på sundheden for borgere med en livsstilssygdom.

19. marts 2024 112, Sønderborg

Så indbrudstyven løbe ud fra indkørslen

19. marts 2024 112

Mandag aften kort før klokken 22 kom en mand hjem til Dybbøløstenvej i Dybbøl – og han så en person komme løbende ud fra indkørslen og sætte sig ind på passagersædet i en mørk stationcar – muligvis en Audi eller en BMW – som havde tildækkede nummerplader og køre fra stedet. “Det viste sig, der […]

Læs mere...