De bedste unge forskere skal dyste i Universe

Olivia de Lemos Jensen - landets næstbedste i '23. Foto Unge Forskere
Olivia de Lemos Jensen - landets næstbedste i '23. Foto Unge Forskere
28. februar 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Det handler om den perfekte døgnrytme, nedbrydelige nikotinposer og en brusetablet mod tømmermænd.

Det gør det, fordi det er sådan titlerne på tre af de innovative projekter, som elever fra grundskoler og gymnasier stiller op med ved semifinalen i Region Syddanmark for de skarpeste unge forskertalenter.

Semifinalen i landets største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere, foregår mandag den 4. marts i oplevelsesparken Universe. Her vil en professionel fagjury med kritiske, men konstruktive briller, bedømme de unge forskere enkeltvis, når de fremlægger deres naturfaglige forskningsprojekter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Juryen, der blandt andre består af topforskere, erhvervsfolk og grundskole- og gymnasielærere vil herefter afgøre, hvem der egner sig bedst til at kæmpe videre om titlen som årets Unge Forsker ved den nationale finale i København i april, hvor chancen for store pengepræmier og deltagelse i internationale konkurrencer venter.

”Unge Forskere giver unge talenter muligheden for at udleve deres potentiale, og – hvis de er dygtige nok – at gå hele vejen til store internationale konkurrencer. Vi giver dem redskaberne til at blive så dygtige, som de kan og til at forstå verden ved hjælp af naturvidenskab”, siger programleder for Unge Forskere, Katrine Bruhn Holck i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange klimaprojekter

I år handler en stor del af elevernes projekter om klima og bæredygtighed – et tegn på, at de unge engagerer sig i samfundet, siger Katrine Bruhn Holck.

”Det at arbejde med sit eget klimaprojekt giver en oplevelse af at kunne handle i stedet for at være magtesløs over den negative udvikling. Arbejdet med projekterne giver dem kompetencer til at kunne kæmpe for en bedre fremtid. Det er meget værdifuldt for alle”, siger hun.

Deltagerne, der har kvalificeret sig til den syddanske semifinale, er i alderen 11- 19 år. Eleverne er udtaget på grund af deres gode ideer og kvaliteten og potentialet i deres science-projekter i kategorierne Technology, Life Science og Physical Science. Ideerne til projekterne og udviklingen af dem kommer fra eleverne selv.

1. maj 2024 Uddannelse, Sønderborg

SOSU Syd og EASV starter DigiTech-hold i Alsion

1. maj 2024 Uddannelse

SOSU-skolen har den store fornøjelse, at kunne annoncere, at SOSU Syd starter et DigiTech-hold den 3. juni i Alsion – i samarbejde med Erhvervsakademi SydVest, EASV. Efter et halvt års hvervekampagne er der nu 20 elever fra Sønderborg og omegn, som er klar til at starte deres uddannelse i juni. SOSU Syd og Sønderborg Kommunen […]

Læs mere...