De daglige hackeranbgreb kan også ramme dig

17. april 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

12 ud af 14 kommuner i Syd- og Sønderjyllandområde har indenfor de seneste to år oplevet, at hackere har fundet vej ind i deres systemer. Det viser en rundspørge, som TV SYD har lavet blandt de 14 kommuner.

Kun Aabenraa Kommune skal helt tilbage til 2015 for at have haft et hackerangreb.

Billund Kommune har ikke svaret på rundspørgen.

Virksomheder og helt almindelige borgere bliver hver dag udsat for angreb fra it-kriminelle.

Det sker på mange forskellige måder.

Det kan derfor være svært at sikre sig 100 procent mod hackere.

Artiklen fortsætter under annoncen

10 tips til bedre it-sikkerhed

Beskyt dig mod skadelige programmer med et antivirusprogram. Det gælder både computer, tablet og smartphone.

Hold alle enheder opdateret. Hackere og skadelige programmer kan udnytte sikkerhedshuller i programmer, apps og styresystemer.

Undgå skadelige downloads når du besøger hjemmesider. Et besøg kan smitte din computer med virus. Tjek sikkerhedsniveauet i din browser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pas på når du modtager en uopfordret mail. Du kan ikke være sikker på, at en mail kommer fra den, der står som afsender. Pas på links og vedhæftede filer.

Brug gode passwords. Sørg for at din kode er sikker. Brug lange passwords der indeholder både tegn, tal og bogstaver.

Tag sikkerhedskopier af data. Det sikrer, at du kan genskabe data, hvis der f.eks. sker et hackerangreb.

Beskyt dine persondata. Pas på hvis du modtager mail, der beder dig om personlige oplysninger. Det kan være fra en bank eller fra Skat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pas på flytbare medier. USB-nøgler, cd,er og harddiske kan være inficeret med skadelige programmer. Undgå at bruge dem hvis de kommer fra en computer, du ikke kender.

Undgå åbne trådløse netværk. Hvis netværket ikke er krypteret, kan en hacker se hvad du og andre sender.

Brug din sunde fornuft og få hjælp hvis det er nødvendigt. Modtager du en mail med et tilbud, der lyder for godt til at være sandt, så brug din dømmekraft og måske er det bedst at holde fingrene væk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kilde: Rådet For Digital Sikkerhed

8. maj 2024 Erhverv, Nordborg

Vindmølleparken i Lillebælt er et skridt tættere på

8. maj 2024 Erhverv

Projektet for Lillebælt Syd Vindmøllepark omfatter landanlæg i form af tre stationer og nedgravede kabler, der skal sikre tilslutning af VE-strøm til det overordnede elnet. Projektet har krævet, at der for hver af de tre stationer blev lavet et plangrundlag bestående af lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering af planerne. De tre stationer har således kørt i […]

Læs mere...