Ifølge Danmarks statistik er der 952.200 indvandrere og efterkommere i Danmark og dermed er 16 procent af landets befolkning indvandrere eller efterkommere, oplyser TV SYD.
Godt 129.000 af dem bor i de 14 syd- og sønderjyske kommuner – og i Sønderborg er der flest indvandrere fra Tyskland, nemlig 2.792. Her bor også 1.005 syrere og 665 polakker.
I Tønder er der 1.751 tyske indvandrere, fra Rumænien er der kommet 643 personer og fra Ukraine 604.
I Haderslev bor der 1.058 indvandrere fra Tyskland, 894 fra Rumænien og 815 fra Syrien.
Der er 4.078 tyske indvandrere i Aabenraa, 752 fra Rumænien og så bor der 608 syrere.












