Når nytårsraketterne suser mod himlen i aften ved midnatstid, og selskabeligt overrislede mennesker lader champagnepropperne knalde, sidder der mænd og kvinder blandt de festende, som bevidst holder sig tilbage med de våde varer.
De er en del af de frivillige brandværn, som år efter år står klar, når det brænder på, eller hvis feststemte borgere skaber situationer, der resulterer i et alarmopkald. Går alarmen midt i nytårsfejringen, lader de frivillige brandmænd privat fest være privat fest og skynder sig på brandstationen.
To af dem, der har vagt, er Per Rind og Thorkild Christensen fra Gråsten Frivillige Brandværn.
”Som regel sidder vi bare derhjemme og fester, men det kan ske, at jeg siger til mine gæster, at går alarmen, så må de feste videre alene, for så er jeg bare den, der er smuttet”, siger 66-årige Thorkild Christensen, der har været i brandværnet i 41 år.
”Vi skal simpelthen bare lade være med at drikke spiritus, når vi har brandvagt”, siger 36-årige Per Rind, der er en besindig mand, som slet ikke kan se noget problem i ikke at feste igennem en nytårsaften.
Familien skal være indstillet på at have en nøgtern brandmand eller -kvinde i hjemmet. Brandfolk på vagt tømmer ikke flasken og tager ikke sjatter. Tværtimod.
”Der er sjældent noget en nytårsaften, men vi er da blevet kaldt ud til en brand i en skraldespand klokken 23:59”, fortæller Thorkild Christensen, som man godt kan se på, hvad han mener om en overeksalteret borger, der sætter ild i en affaldsspand på kanten af det nye år.
Når alarmen går, så kommer brandværnet. Det gælder også ved trafikulykker, hvor nogen skal skæres fri. Gråsten Frivillige Brandværn råder over avanceret og solidt frigørelsesudstyr, stigevogn og en kemikalievogn, som hører til værnets specialudstyr.
”Vi skal jo altid holde os nøgterne og ædru, når vi har brandvagt. Folk ser det nok mere som et offer nytårsaften, men sådan ser vi ikke på det”, siger Per Rind, der har et professionelt syn på sin indsats, selv om den er frivillig.
Ind ad døren kommer Thomas Løvenrose, der arbejder på Sjælland og er frivillig brandmand i Gråsten. For ham er det at være frivillig brandmand en hobby.
”Det er ikke anderledes, end hvis du skal til en Ramstein-koncert eller en privat fest. Det kan også være hårdt, hvis du lige er kommet hjem fra arbejde, men så må du sove ud dagen efter. Det er ikke anderledes nytårsaften. Du ved, du behøver ikke være den, der bunder flasken”, siger brandmanden pragmatisk.
De frivillige brandværn er særlige for Sønderjylland. Brandmænd og -kvinder står til rådighed for brandslukning og hurtig hjælp ved ulykker. De har aftaler med deres arbejdspladser om, at de kan tage af sted, når der er behov for det.
Arbejdspladserne bakker op, for det er en vigtig opgave – og de vil jo også selv gerne have hjælp, hvis det brænder og derfor bliver brandfolkene ikke trukket i løn, når alarmen går.
”Vi gør det for at hjælpe borgerne. Vi er fælles om det hele og har et godt sammenhold. Brandværnet gør meget for at integrere unge brandmænd og -kvinder, så vi har en jævn aldersfordeling. Vi har seks-syv piger i Gråsten Frivillige Brandværn”, fortæller brandmændene ikke uden stolthed.
Gråsten Frivillige Brandværn har 25 medlemmer. Passive medlemmer og sponsorer donerer til udstyr som nye hjelme og avanceret materiel. Alle bakker op om det frivillige brandværn i bevidstheden om, hvor stor nytte det har.
”Jeg har aldrig været ude for rigtig alvorlige tilfælde en nytårsaften, men jeg har hørt om brandfolk, der i større byer bliver overfaldet eller råbt ad, når de rykker ud for at hjælpe. Det må være frygteligt”, siger Thorkild Christensen, der aldrig selv har følt sig truet under en indsats.
Brandfolkene deltager i 12 øvelser om året og det frivillige arbejde lægger en del beslag på deres tid. Øvelserne dækker et bredt felt, men der er ingen særlige forberedelser på nytår. En raket er en raket – og ryger den ind i et hus, skal branden slukkes som alle andre.
Arkiverne i Gråsten Brandværn tæller ingen storbrande nytårsaften. Derimod var brandfolkene i indsats, da slagteriet i Blans udbrændte for mange år siden, og ved storbranden i Omnicon i Sønderborg i 2021.
”Vi har et godt sammenhold og står også selv for store fester i brandværnet. Fagligheden og indsatsen som frivillig brandmand er i højsædet. Vi skal kunne vores kram. Det er ingen ludoklub”, siger Thorkild Christensen.
De frivillige brandværn hjælper hinanden ved større indsatser. Der er 60-70 udrykninger i Gråsten om året. Det spænder fra olie på vejen, skorstensbrande og bygningsbrande til falske ABA-alarmer, hvor støv eller fluer har udløst brandalarmen.
”Vi er somme tider til en ABA-alarm på slottet. Vi ved, hvor sensorerne sidder, så den er hurtigt lokaliseret, og så kører vi hjem igen. Udstyret til brandslukning er i dag mere avanceret. Det er ikke en hård, koncentreret vandstråle, men vandpartikler, der slukker lige så effektivt uden at give så mange vandskader”, fortæller makkerparret.
Thorkild Christensen og Per Rind imødeser nytåret med ro i sindet og uden bekymrede miner. Gråsten Frivillige Brandværn rykker ud, hvis alarmen går.
Er det blot en fulderik, der ikke har styr på de eksplosive festelementer, er der hurtigt styr på virakken – og erfaringen har lært dem, at det faktisk ikke er så slemt ikke at være den, der bunder sprutflasken. Det gælder både til hverdag og til fest.
For borgerne i hele Sønderborg-området betyder det, at nytårsaften kan fejres med ro og tryghed. Rundt om i kommunen sidder frivillige brandmænd og -kvinder klar, hvis alarmen skulle gå. De er ædru, veluddannede og engagerede – og parate til at hjælpe, når det gælder – også i aften.
For trygheden i Sønderborg-området er det afgørende, at der også fremover er frivillige og deltidsbrandfolk til rådighed, når alarmen lyder. Det lokale beredskab er i høj grad afhængigt af engagerede borgere, der er villige til at tage ansvar ved siden af job og hverdag.
Derfor bakker Beredskabsforbundet op om BlivBrandmandNu – en landsdækkende indsats, der skal sikre, at der også i fremtiden er nok hænder i beredskabet og da fuldtidsberedskab ikke kan stå alene, er frivillige brandmænd og -kvinder helt afgørende.
Læs mere om, hvordan du kan være med – eller hvordan din arbejdsplads kan støtte op – på BlivBrandmandNu.
