De sønderjyske borgmestre reagerer over ny plan for skat på ejendomme på landet

16. maj 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

De fire sønderjyske borgmestre skriver i et brev til to ministre, at de er bekymrede over den aktuelle ejendomsvurdering og omkategoriseringen af små landbrugsejendomme.

Omkategoriseringen vil gøre, at et antal ejendomme, der hidtil har været kategoriseret som landbrugsejendomme eller skovejendomme, fremover kategoriseres som ejerbolig.

Samtidig vil der være ejendomme, der hidtil har været kategoriseret som ejerboliger, der kategoriseres som landbrugsejendomme eller skovejendomme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen skriver sammen med kollegerne Mads Skau, Haderslev, Jan Riber Jakobsen, Aabenraa og Jørgen Popp Petersen, Tønder et brev, hvor de advarer minister for landdistrikter Louise Schack Elholm og skatteminister Jeppe Bruus om risikoen for yderligere flugt fra land til by, hvis ændringerne gennemføres.

Borgmestrene skriver:

Kære minister for landdistrikter Louise Schack Elholm og skatteminister Jeppe Bruus

Vi sønderjyske borgmestre ser med bekymring på den aktuelle ejendomsvurdering og omkategoriseringen af små landbrugsejendomme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Historisk betinget er der blevet etableret rigtig mange statshusmandsbrug i Sønderjylland. Derfor har vi selvsagt også mange, der bliver berørt af den nye praksis, regeringen lægger op til.

Det er et kæmpe problem, at der de fleste steder i Sønderjylland allerede er meget svært at få fremmed finansiering for netop denne type ejendomme. Med en omkategorisering af de små landbrugsejendomme bliver det med sikkerhed ikke lettere, hverken at købe eller sælge disse.

En højere ejendomsskat vil gøre det vanskeligere at omsætte disse ejendomme. Ud over de problemer det vil give den enkelte boligejer, så vil det også få store konsekvenser for bosætningen og livet på landet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er i forvejen forbundet med ekstra udfordringer og omkostninger at bo i landdistrikterne, for eksempel tid til pendling til job samt børns deltagelse i fritidsliv. Det er et valg, som familierne selv har truffet, men de vælger ikke selv, at man fra Statens side påfører dem en markant forhøjelse af deres boligudgifter.

Store bygninger med mange kvadratmeter og store udenomsarealer kræver ikke kun økonomi men også energi. Hvis den enkelte husejer sælger nogle af sine arealer for at slippe for de forhøjede ejendomsskatter, og disse så lander hos en ’produktionslandmand’, så får samfundet alligevel ikke de forhøjede indtægter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi tror faktisk heller ikke, at samfundet har nogen interesse i, at den danske landbrugsjord samles på endnu færre hænder.

Landdistrikterne er udfordrede på en række områder, som for eksempel infrastruktur, skolelukninger og faldende boligpriser. Der er på alle måder meget langt fra Sønderjylland og til Nordsjælland, hvad angår handelspriser på mindre landejendomme.

Derfor vil vi gerne appellere til, at regeringen gentænker situationen. Landdistrikterne har igennem mange år oplevet en affolkning, og vi frygter, at den udvikling tager endnu mere fart med den nye ændring.

17. februar 2025 Samfund, Sønderborg

Regeringen vil lukke jobcentrene – men hvad betyder det for borgerne i Sønderborg?

17. februar 2025 Samfund

Regeringen har meldt ud, at alle landets jobcentre skal nedlægges som led i en besparelse på tre milliarder kroner og i Sønderborg betyder det en besparelse på omkring 37-38 millioner kroner, hvis besparelsen skal deles ligeligt mellem landets kommuner. SønderborgNYT har talt med Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget, om, hvad det betyder for Jobcenter […]

Læs mere...