De unge skal vælge samkørsel fremfor solokørsel

I dag starter indsatsen for mere samkørsel op på AGS. Pressefoto: Nabogo
I dag starter indsatsen for mere samkørsel op på AGS. Pressefoto: Nabogo
15. november 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Samkørselsindsatsen starter i dag, onsdag, på Alssund Gymnasium og bredes i den kommende tid ud til de øvrige medvirkende uddannelsessteder, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Den grønneste, sjoveste og billigste bil er den, du deler med vennerne og kammeraterne, når du skal til og fra skole. Det budskab vil Region Syddanmark gerne have ud til de unge i regionen, og det skal en treårig indsats på 15 ungdomsuddannelser i regionen hjælpe med til.

Eleverne på de 15 ungdomsuddannelser skal motiveres til mere samkørsel gennem information, nem adgang til samkørselsfællesskaber og mulighed for at deltage i events og konkurrencer. Region Syddanmark har også indgået et partnerskab med samkørselvirksomheden Nabogo, så de unge får stillet en gratis samkørselsapp til rådighed. Appen gør det nemt for de unge at finde et lift og tilbyde andre samkørsel, og det vil være med til at øge de unges transportmuligheder til og fra skole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad vennerne indtage de tomme bilsæder

Der er mange fordele ved samkørsel, som unge kan få del i. De kan dele udgifterne til køreturene, og når bilens sæder fyldes op med kammerater, kan samkørsel være en hyggelig og effektiv transportform, hvor de unge kan komme direkte og hurtigt til og fra deres ungdomsuddannelse.

Region Syddanmark og Nabogo vil derfor undersøge potentialerne i samkørsel, og den treårig indsats vil ske i tæt samarbejde med de udvalgte ungdomsuddannelser. Målet er at motivere unge til at vælge samkørsel frem for solokørsel, fortæller Michael Nielsen, formand for Udvalget for Regional Udvikling:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ved, at bilen for mange unge er et mere ’nice’ transportmiddel end f.eks. bussen eller cyklen, men det er ikke godt for klimaet eller trængslen på vejene, at mange tager køreturen alene. Samkørsel skal være nemt og attraktivt for de helt nye bilister, og vi håber, vores indsats kan være med til at skabe grønnere transportvaner, som de unge kan tage med sig i voksenlivet. Hver gang to bilister finder sammen og deler en køretur, er der én bil mindre på vejene og dermed mindre CO2-udledning”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalgsformanden understreger, at det tager tid at ændre adfærd, og at indsatsen også skal være med til at opbygge en stærk samkørselskultur på ungdomsuddannelserne. Samkørselkultur kan styrke fællesskabet på tværs af årgange og klasser, når de unge hjælper hinanden med at komme til og fra skole.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...