Debat: Adskil ikke Dybbøl Banke fra Sønderborg

1. maj 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Ida Lorenzen, Sønderborg skriver:

I den kommende tid skal de folkevalgte på vore alles vegne træffe afgørende beslutninger med hensyn til den kommende udvikling af havneområdet på Sundgade.

Der er en enestående mulighed for at bevare den smukke sammenhængskraft, man oplever, når man fra Alssiden kigger over mod Dybbøl Banke. Muligheden for at kunne udvikle et unikt og fremtidsorienteret åndehul i området er fantastisk – men udelukkende dyre, tætpakkede og høje boligbyggerier er fantasiforladt og ikke vejen frem.

Artiklen fortsætter under annoncen

De idylliserende skitsetegninger som har været vist i arkitektkonkurrencen, er ikke retvisende for, hvor høj – og derfor blokerende – den nye bydel bliver, når man kigger fra Als over til Dybbølsiden.

Inden I – politikere – træffer beslutningen, så opfordres I til at sætte jer på et af vores hyggelige spisesteder på Sønder Havnegade og lade blikket falde over mod Dybbøl Banke. Spot de nuværende lygtepæle på Sundgade som er cirka syv meter høje og forestil jer, at der sættes ½ til 1 hel lygtepæl ovenpå – og vurdér så konsekvensen. Det vil være højden på store dele af det nye Sundgadebyggeri, som Vandkunsten foreslår.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Byrådet skal I ikke ensidigt lade jer styre af økonomi. Er der først bygget for kompakt og for højt, så skal nuværende og kommende generationer leve med det og det har I, der sidder i Byrådet lige nu, ansvar for.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...