Debat: Ambulancedrift, politik og økonomi når det er værst

23. juni 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Finn Andersen, Haarby, skriver:

Alle de fine intentioner som både Region Syddanmark eller måske rettere politikerne og embedsværket og hollandske Bios havde med ambulancedriften, er “long gone”.  Alt er forvandlet til mareridt der handler om politik “når det værst”, økonomi “når det er værst” og en utroværdig leverandør “når det er værst”.

Paradoksalt nok skræmmer sporene åbenbart ikke politikere. Alle kan huske Svenske Samaritten, der slet ikke var, hverken professionel eller økonomisk robust nok til, at drive ambulancedrift i Danmark. Responce, der både fik økonomisk “kunstigt åndedræt”, var ved at gå fallit, og måtte opkøbes af Falck, for sluttelig lige at få rettet regnskaberne op, også af Falck.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu kan jeg så også se, at regionens AMK (vagtcentral) flittigt bruger Falcks oprindelige stationer, til “standby” for Responceambulancer. Pudsigt nok præcis de steder, hvor man samtidig kan konstatere, at Bios beredskab falder ud. Og det sker oftere og oftere!

Nu så Bios, hvor politikerne har iværksat utallige nødløsninger, for at dække over deres utilstrækkelighed, plus deres helt åbenlyse omgåelse af love, regler og overenskomster.

Man må formode at det før omtalte mareridt, på en eller anden måde skal finde en løsning. Stephanie Lose og Thyge Nielsen påberåber sig hele tiden, at de som politikere har ansvaret for en pålidelig ambulancedrift og at det er skam et ansvar, de tager alvorligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ganske omkostningsfrit at sige og navnlig, når bare bliver ved at gentage det, uden handling.

Skriger på handling

Situationen skriger på handling! Politikerne er trængt op i en krog og står overfor erstatningssager/advokatudgifter i mio. klassen uanset hvad, alt imens ambulancevæsnet bare forfalder. Politikerne render frem og tilbage fra kammeradvokaten, istedet for at påtage sig det ansvar, som deres vælgere forventer de er kapable til. Denne her situation går ikke væk sig selv. Politikerne er nød til at forholde sig til, at en trussel om en langvarig strid og retssager, ikke er en undskyldning for ikke at tage “aktion” på sagen. Det kan da godt være kammeradvokaten regner på hvilken retssag der er billigst, men hvor bringer det ambulancevæsnet hen og er det politikerne værdigt?

Artiklen fortsætter under annoncen

Et troværdigt ambulancevæsen, kan ikke læne sig op ad en kynisk operatør, der under trusler om en dyr retsag/konkurs, bare kan skalte og valte med et så vigtigt samfundsanliggende.

Så hvis politikerne i Region Syddanmark bare drømmer om genvalg, så er det ikke et ti års mareridt på ambulanceområdet, vi skal kigge ind i.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...