Debat: Bevar bæredygtige rengøringsjobs

Asger Romme Andersen fra Enhedslisten.

Asger Romme Andersen fra Enhedslisten.

7. februar 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Asger Romme Andersen, Enhedslisten, skriver:

Du kender Økonomiudvalgets partier fra mindeværdige one-linere som ‘Vi skal tænke bæredygtigt i vores daglige opgaveløsning’ og ”Vi brænder for at skabe en bæredygtig hverdag og fremtid’. Det kan desværre være svært for partierne at udleve i praksis.

Onsdag vender økonomiudvalget nemlig tilbage med en klassiker: Udlicitering af rengøring!

Udlicitering af rengøring har været et tilbagevendende punkt på økonomiudvalgets dagsordener gennem en længere periode. Flere partier krydser fingre for, at man kan spare penge på at udlicitere rengøringen i kommunale bygninger til private firmaer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men besparelsen bygger på, at medarbejderne skal løbe 30 procent hurtigere og have dårligere arbejdsforhold – f.eks. med dårligere dækning af børns sygedage og pension.

Mange aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver tilbudt praktik i de private rengøringsfirmaer, men de bliver desværre ikke i rengøringsjobbet over tid.

Af de mange negative brugerbedømmelser i evalueringen af udliciteringen går det på samme måde igen, at rengøringen halter, fordi der er stor udskiftning blandt rengøringsmedarbejderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man får et klart billede af, at rengøringsarbejdet i kommunens bygninger er overladt til medarbejdere, der kan gøre rent med 130 kilometer i timen, som en anden Tour de France-rytter i en karriere, der kun er så kort, som kroppen kan holde til.

Økonomiudvalgets partier bør derfor minde hinanden om alle de gange, de har stået og sagt, at de gerne vil være bæredygtige. Det bør de leve op til ved at holde fast i de ordentlige arbejdsforhold på de offentlige overenskomster.

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...