Debat: Boligprojekt i Broager skal hurtigst muligt blive til virkelighed

Arkivfoto

Arkivfoto

22. december 2023 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Erik Lorenzen, Socialdemokratiet, skriver:

Forleden godkendte Byrådet kommuneplanen for de kommende år. Som helhed bredt dækkende for udvikling i hele kommunen. Jeg vil dog hæfte mig ved, at der i planen er udlagt et område, Broager Øst, til et nyt boligområde i Broager. Det afspejler helt det ønske, der var næsten enstemmig tilslutning til på et borgermøde på Broagerhus for et par år siden. Et område hvor der kan bygges et blandet udbud af boligtyper.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det, der står højst på ønskelisten i Broager, er mindre enheder, rækkehuse, lejligheder, så man som borger i Broager kan flytte i en mere overskuelig bolig uden at skulle flytte ud af lokalområdet. Derved vil der helt naturligt frigøres eksisterende parcelhuse til nye familier og gerne børnefamilier.

Jeg vil også hæfte mig ved, at der i et af høringssvarene var et forslag om 20 rækkehuse, som Michael Ebbesen ønsker at opføre på et stykke jord, han selv ejer og som ligger op til et eksisterende boligområde. Lige netop den boligtype, der er stor efterspørgsel på i byen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Desværre kunne dette projekt ikke nå at komme med i kommuneplanen, fordi det kræver en miljøvurdering og en ny høring, som så ville forsinke hele kommuneplanen.

Vi har ikke investorer i Broager i samme kaliber som de, der investerer i Sønderborg og på Nordals, men vi har en lokal håndværker, der gerne vil investere tid og ressourcer og bidrage med de boliger, der i den grad savnes i området. Det bør og skal vi støtte op om.

Jeg har derfor på byrådsmødet anmodet Byrådet og især Teknik, By og Boligudvalget om at se positivt på et kommuneplanstillæg, der handler om netop det boligprojekt. Og gerne hurtigst muligt, så vi kan fastholde borgere i Broager og samtidig frigøre eksisterende parcelhuse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og ikke mindst give investor en tro på, at de ressourcer og den tid han har brugt indtil nu, også gør, at  projektet kan realiseres inden for en overskuelig fremtid.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...