Debat: Borgmesteren bør tage en alvorlig snak med Benny Engelbrecht

Arkivfoto
Arkivfoto
20. juli 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Arne Nilson, Sønderborg, skriver:

Sønderborg Kommunes borgmester Erik Lauritzen har af uransagelige grunde og årsager reageret meget skarpt og forståeligt på socialdemokraten Christian Rabjerg Madsens offentliggjorte ’sommertanker i agurketiden’. Christian Rabjerg Madsen er jo politisk ordfører for den socialdemokratiske folketingsgruppe og har, ifølge fremkomne valide oplysninger, igennem nogen tid,  indenfor lukkede grupper, forelagt et oplæg til ændring af hele vores fælles fremtidige sikring af pleje i alderdommen: Nu skal den enkelte borger fremadrettet selv foretage en opsparing til sin mulige indtrufne ældrepleje. Christian Rabjerg Madsen forsætter udbredelsen af Moderaternes Lars Løkke Rasmussens fremsatte tanker netop med den samme løsningsmodel. Bemærkelsesværdigt bliver der henvist til en såkaldt sammenlignelig løsning, som den nuværende ATP-model.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men vores borgmester Erik Lauritzen skulle nok hellere bruge sin kostbare tid på at indkalde det i Sønderborg Kommune valgte socialdemokratiske folketingsmedlem Benny Engelbrecht til en alvorlig samtale, det skal opklares hvorvidt og hvor længe at Benny Engelbrecht har vidst besked om Christian Rabjerg Madsens forslag tanker og ideer til ændringer af fremtid ældrepleje.

Benny Engelbrechts fremtidige kandidatur og valgbarhed som socialdemokratisk folketingsmedlem skal tages op til alvorlige overvejelser, en socialdemokrat som Benny Engelbrecht, der uden videre accepterer de offentliggjorte ideer og tanker, det skal påpeges, at der til dato ikke er hørt et eneste pip eller offentligt gjort indsigelser fra Benny Engelbrecht, som i sin egenskab af socialdemokratisk økonomisk ordfører ikke har reageret på denne utrolige sag. Det forhold kræver en nærmere forklaring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan jo selvfølge indtræffe, at både Christian Rabjerg Madsen og Benny Engelbrecht kun skal betragtes som ’nyttige idioter’  i statsminister Mette Fredriksen fremtidige politik i samarbejde med partierne Venstre og Moderaterne.

Benny Engelbrecht skal da gerne for god orden skyld fremkomme med en forklaring overfor offentligheden, det skylder han ganske enkelt de borgere, som har givet deres stemmer til ham, -og dermed ligeledes har det borgerlige ansvar for at Benny Engelbrecht kan sidde i Folketinget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det kan indtræffe at Benny Engelbrecht fremadrettet har andre planer i støbeskeen for sin fremtid, måske udenfor politik. Hvem ved hvad?