Debat: Byrådet kan sagtens tage initiativ til en Nordals-bro

16. august 2022 Debat Skrevet af: Redaktion

John Lohff, Sønderborg, skriver: 

I et tidligere læserbrev opfordrede jeg politikerne i Sønderborg til at tage del i diskussionen om vi skal have en fast forbindelse imellem Hardeshøj og Ballebro.

På den baggrund kom der nogle få meldinger, hvor en del af kommentarerne er af typisk afventende karakter så som ”Skal vi nu ikke lige klare Als-Fyn forbindelsen først” eller ”Vi vil ikke udelukke noget men, men …”

Kære politikere jeg synes, at I skal give den mere gas. At etablere en fast forbindelse over det smalle farvand er et mindre projekt. Givetvis i størrelsesordenen på under 1/20 af projektet Als-Fyn-forbindelsen, og så er det endda et projekt byrådet uden det store besvær umiddelbart kan beslutte sig for at forundersøge og senere sætte i gang. De to projekter Nordals og Fyn adskiller sig væsentligt ved, at hverken Region Syddanmark, Fåborg, Fyn eller landspolitikerne behøver at være aktive spillere i forbindelse med Nordalsforbindelsen. Byrådet kan alene ved hjælp af interesserede investorer tage initiativet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis vi skal vente på Als-Fyn forbindelsen, vil jeg gerne undgå at se nogle hændervridende og undskyldende politikere en dag stå og sige: ”Vi var ikke klar over at trafikken over Als-Fyn-forbindelsen ville blive så voldsom, at skal vi bare reparere en af broerne i Sønderborg så bryder trafikken totalt sammen”. Allerede i dag kan vi jo se, at trafikken i perioder bryder sammen, fordi vi reparerer lidt på Alssundbroen.

Trafikintensiteten og mobiliteten er stadig stigende i dette land og hermed også i Sønderborg Kommune. Lad os derfor få en fast forbindelse fra Nordals og til Jylland. Den vil være en gevinst samfundsmæssig for os alle, uanset om vi får en fast forbindelse til Fyn.

Artiklen fortsætter under annoncen

En Nordals-forbindelse vil give os en helstøbt kommune i stedet for den banan-infrastruktur, vi i dag bliver nødt til at bevæge os i.  Prøv at tænke hvilke infrastrukturmæssige fordele befolkningen i vores kommune kan opnå, så alt ikke skal ind over hængselsleddet, Sønderborg-broerne.

Tror nogle på, at færgerne er fremtiden, er jeg sikker på, at de samme personer ad åre vil blive noget skuffede, når udviklingen kræver endnu større hurtighed og bilerne bliver flere.

Vi bør tænke stort, og for alvor understøtte den positive udvikling kommunen i øjeblikket oplever. Det kan vi blandt andet gøre ved at sætte gang i et kommunalt udviklingsprojekt, der binder Nordals sammen med fastlandet via en fast forbindelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

En forundersøgelse af projektet er det mindste man bør kunne forvente af Byrådet.

 

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...