Debat: Byrådspolitikere taler deres præstationer op

5. maj 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Tommy Jensen, Vollerup, skriver:

Hvis der er noget som helst sognerådsmedlemmerne i Sønderborg Byråd mestrer til fuldkommenhed, må det være at tale deres mening om deres egne præstationer op til et niveau, hvor de selv tror på dem!

Skatteyderne kan så kun se til, mens politikerne bliver enige med sig selv og hverandre om deres egen fuldkommenhed. Især de to lokallister må falde i skatteydernes øjne!Fælleslisten

Artiklen fortsætter under annoncen

Aase Nyegaard: ““Så vil jeg også lige sige, at Fælleslisten er imod omprioriteringsbidraget og den sag må de partier med forbindelser til Christiansborg gøre noget ved”.

For god ordens skyld: Christiansborg sikrer ikke stegte duers flyvefærdighed!

Aase Nyegaard flåede skatteborgerne som borgmester i Augustenborg. Fru Nyegaard mener tydeligvis, at de politiske partier skal sikre at en lokalliste får politisk magt til tvangsudskrivning af kommuneskatter for at sikre efterbetaling af en lokallistes uforsvarlige omgang med betroede talenter, skatteydermidler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og Stephan Kleinschmidt fra Slesvigs Parti, der jo ikke er et parti, men en bevægelse: “Og det at vi har en sund økonomi gør det jo endnu bedre”, siger han.

Kleinschmidts lokaliste

Stephan Kleinschmidt mener, at alle som har penge til hans ideer er nogle guttermænd; så er det i øvrigt ligegyldigt, hvor pengene kommer fra!Slesvigsk

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg synes ikke rigtig, at “flertalsgruppens” opfattelse af sund økonomi afspejles i kommunens regnskaber for 2015.

Man ser en forøgelse af den langfristede gæld til historisk højde på 1,507 mia. kr. svarende til en stigning på 70,04 mio. kr. det seneste år samtidig med qua de ved Fru Nyegaard 2013 pålagte skattestigninger som i skatteårene 2014 og 2015 samlet giver en samlet forbedring i likviditeten ved udgangen af 2015 på 213,9 mio. kr. eller lige knapt det dobbelte af det fra Indenrigsministeriet anbefalede beløb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette viser at kommunen ikke sætter tæring efter næring men øger gældsættelsen samt skatteudskrivningen for at få økonomien til at hænge sammen.

Det er overraskende læsning, at Venstres Peter Hansen mener at være med til at indføre den økonomiske politik i sidste valgperiode: “Man skal aldrig være ked af et godt regnskab og det er da dejligt at se, at den økonomiske politik, som vi indførte i sidste valgperiode virker”, siger han.

Fru Raarup fra Enhedslisten fremfører i Anders Brandts fravær: “Det er vigtigt for Enhedslisten, der ikke er nogen borgere, der mangler noget”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er jo lige netop det, der er faktum. Kommunens Skat/serviceforhold er på 1,03 mod regionens 1,01 og landsgennemsnittet på 1,00. (Regnskab 2015).

Dvs. Kommunen har brugt 3 pct. for lidt på velfærd for skattekronerne eller opkrævet 3 pct. for meget i skat! (SIM nøgletal).

Tillad mig at benytte et kendt citat: ” Gud bevare Danmark”

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...