Debat: De menneskelige omkostninger ved at lukke Kompetencecenter for Demens er meget store

26. april 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Dorte Kieler Jensen, Gråsten, skriver:

Min ven, som er bosiddende på Amager har fået konstateret Alzheimer. Han er blevet udredt på Demensklinikken på Rigshospitalet, hvor jeg i den forbindelse til stor glæde erfarede, at Sønderborgs Kompetencecenter for Demens er meget anset og kendt for sit høje faglige niveau – også uden for kommunens grænser. Mange omegnskommuner har endda hentet inspiration fra os. Hvor burde kommunens borgere være stolte!

Jeg blev derfor meget rystet, da jeg hørte, at Sønderborg Kommune planlægger at nedlægge centret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nyheden har været nævnt på SønderborgNYT, men den almindelige borger kender ikke konsekvensen af en lukning. Nemlig at de fagpersoner, der blandt andet står for demenskoordinering, undervisning, vejledning og rådgivning bliver fyret. Personer der sidder inde med en stor faglig viden og erfaring.

Kommunen mister en stor vidensbank, som de har kunnet trække på.

Det sker samtidig med, at politikerne ved, at antallet af personer, der rammes af demens, er stærkt stigende og alle ved, at det også er en sygdom, der rammer de pårørende meget hårdt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg håber meget, at der er nogle borgere og organisationer, der kan råbe politikerne op og få dem til at tænke sig om en ekstra gang, inden de træffer et valg, der er så drastisk og har så store  konsekvenser. Jeg har allerede været i kontakt med forskellige interesseorganisationer.

Dem der bliver ramt af besparelsen – de demente og deres pårørende – har nok ikke overskud til at protestere.

Et ekspertteam kan ikke erstattes af en central, koordinerende medarbejder, der tager en telefon på Rådhuset og videregiver opgaverne til medarbejdere, som ikke er klædt på til at løse dem! En demensramt person har helt specielle behov, som kræver specialviden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et ekspertteam kan heller ikke erstattes af aftaler med frivillige og interesseorganisationer!

SønderborgNYT TV har tirsdag aften formand for Social, Senior og Handicap-udvalget Stefan Lydal (DF) i tv-studiet til en snak om de bebudede millionbesparelser. Du kan se interviewet tirsdag klokken 20:00 her på SønderborgNYT TV.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...