Debat: Der blev givet og taget i forhandlingerne om buskørslen

13. december 2022 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Kristian Beuschau, Socialdemokratiet, skriver:

Årsagen til store besparelser på buskørslen er, at Sydtrafik har på grund af stigende energipriser sendt en ekstra regning på 14 millioner kroner til kommunen, så busselskabet kan få deres regnskab til at hænge sammen.

Uanset hvor man bor i Sønderborg Kommune, skal dagligdagen fungere og hænge sammen. Især i landdistrikterne er den offentlige transport utrolig vigtig, og den er allerede trængt. Derfor har det været helt afgørende for os socialdemokrater at fravælge de spareforslag, som kan forringe transporten i landdistrikterne. Det er selvfølgelig ikke nemt og bestemt heller ikke rart at finde besparelse på syv millioner kroner årligt, som skal spares på den offentlige transport. Men ikke desto mindre er det desværre nødvendigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har kunne givet os på andre områder, men når vi skal nå til en bred enighed, så må der gives og tages fra alle partier. Da et flertal ville fjerne det gratis ungdomsbuskort og ikke fjerne gratis buskørsel fra Dyvig lystbådehavn, kunne vi ikke lande et kompromis. Jeg kan ikke forklare kommunens unge, at de ikke skal have et billigt ungdomsbuskort, når man ikke vil fjerne en gratis bustur fra Nordborg til Dyvig.

Vi var alle enige om, at Natbussen rører vi ikke ved. Det er jeg meget glad for.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi vil bevare ruterne 225 og 226 og derfor er forslaget om, at de skulle spares væk, blevet sløjfet og ikke tænkt med ind, selvom de lå som en del af bilagsmaterialet.

Vi vil heller ikke sløjfe de gratis buskort til skoleeleverne, fordi det vil ramme mange elever og deres uddannelsesmuligheder.

Vi vil ikke sløjfe lørdagsturene på rute 229, som vil berøre Kegnæs.

Vi vil ligeledes opretholde de eksisterende busforbindelser udenfor Sønderborg by.

På rute 223 – Nordborg-Gråsten – har vi bedt om at få driften til at køre således, at medarbejdere kan starte på LINAK og Danfoss kl. 6 om morgenen, og at medarbejderne kan komme fornuftigt hjem om eftermiddagen. Det er udvalget enige om, det er jeg også super glad for.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi socialdemokrater mener, at der kan laves yderligere besparelser på tidspunkter som ikke bruges så meget af buspassagerer og hvor ruten kunne erstattes med rute 110 – Flensborg-Sønderborg. Her var vi så uenige.

Bybusserne inde i Sønderborg må denne gang lide under sparemissionen. Det var vi alle enig om og vi har sat som mål at halvere udgifterne til bybusserne. Der bruges i dag 5,9 millioner kroner på bybuskørsel og  vi har mange landdistrikter, hvor man skal cykle eller gå langt for at komme med bussen, så derfor må vi også kigge ind til Sønderborg og spare her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prisen for at have seks bybusruter i Sønderborg er på hele 5,9 millioner kroner og vi tager halvdelen af pengene i vores spareforslag.

Mødet forgik i en god tone, på trods af uenighed, og vi har nu mulighed for at markere vores politiske holdninger.