Debat: Der er andre grønne energikilder end sol og vind

Solcellepark. Arkivfoto

Solcellepark. Arkivfoto

7. september 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Svend Aage Bek, Nordborg, skriver:

Jeg mener, at man ser sig lidt blind på sol og vind energi generelt og som udgangspunkt finder jeg, at vindmøller hører til på Nordsøen og solpaneler på hustage.

Hvorfor vil byrådsmedlemmerne, som folkevalgte til at varetage vælgernes interesse, gøre sig uvenner med et flertal af befolkningen, når de påtvinger at rejse vindmøller på land, der umiddelbart vil genere mange ejere af huse samt andre bygninger.

De stirrer sig efter min mening blinde på sol og vind i den grønne omstilling. Der mangler et tredje ben, nemlig den nye generation af kernekraft. Der arbejdes på mindre anlæg – der kan bygges ind i en 40 fods container eller en pram – som kan producere strøm til nettet og varme til til gavn for fjernvarmen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der findes to danske firmaer, der arbejder hermed, Copenhagen Atomics samt Seaborg,com.

Læs på deres hjemmesider, hvad de kan tilbyde: Blandt andet strøm til ca 15 øre pr. kWh samt varme til fjernvarmen.

Nuvel, der findes en gammel beslutning om, at man ikke ønsker atomkraft, men den er 38 år gammel, og der er da vist sket meget i de år. Så byrådspolitikerne kan vel overbevise regeringen om, at det er til folkets bedste – og det er vel det, de er valgt til. Det, sammen med at vi kan skåne vore landskaber for skamfering af møller og solanlæg. Vis nu lidt kreativitet og nytænkning og få lavet CO2-fri strøm med kernekraft inden 2029.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad ikke klimatosserne bestemme alt og lad os håbe, at Byrådet vil høre efter, hvad ’folket’ siger.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...