Debat: Derfor udliciteres de varme hænders opgaver

12. november 2014 Debat

Formand for Venstre Nordals, Lars Romsøe Grandt skriver:

At Jørgen Jørgensen med sin kritik imod udlicitering, langer ud mod Socialdemokratiet, at det ikke er socialdemokratisk politik, mener jeg ikke er helt på sin plads. Finansminister Bjarne Corydon, har tidligere på året til Ritzau udtalt, at ”Det er et bidrag til en bedre offentlig sektor, hvis vi får mere kvalitet for pengene, når vi bruger private til velfærd”. Denne udtalelse kom i forbindelse med Produktivitetskommissionen, nedsat af Socialdemokraterne, der undersøger, hvor der kan komme bedre eller billigere service ved udliciteringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordalsformand for Venstre, Lars Romsøe Grandt.

Nordalsformand for Venstre, Lars Romsøe Grandt.

At Socialdemokraterne er gået fra en politik, der siger udlicitering altid er negativt, til at blive en forkæmper for udlicitering vidner lidt om, et parti er blevet klogere efter at have hørt på Venstre. Vi kan jo kun håbe det tilsvarende en dag sker for SF.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om jeg er for eller imod udliciteringer, kan jeg ikke give et generelt svar på, da det kommer an på hver enkelt situation. Jeg er for udlicitering i det omfang, der enten er penge at spare eller brugerne får en bedre service, det er jo også sund fornuft. Der findes dårlige eksempler på udlicitering, som bl.a. i Kolding, som Jørgen Jørgensen skriver, men der er også modsat gode eksempler på, udlicitering giver bedre vilkår for den enkelte, det gælder også på bløde velfærdsopgaver. Derfor er det vigtigt, at der hver gang en udlicitering kan komme på tale, bliver endevendt hver en sten i sagen, så vi ikke ender med et problem, som i Kolling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er for enhver privat aktør, forbundet en risiko med at drive forretningen, og det er overskuddet, der afgør, om de overhovedet er interesseret i at overtage en given opgave. I mine øjne, er det interessant, hvorfor der overhovedet findes kommunale opgaver, som kan drives bedre eller billigere privat.

Jeg kan kun undre mig over, at  SF-formand Jørgen Jørgensen, vil afskære de ældre muligheden for at få en bedre eller billigere service, ved ikke at ville se på mulighederne i udlicitering, fordi han har en ideologisk tanke om, at kommunen er de eneste der kan drive en fornuftig forretning.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
25. september 2023 112, Sønderborg

Politiet tager kontakt til hackede skoler som har fået lækket data

25. september 2023 112

Politiet er i dag, mandag, blevet bekendt med, at kriminelle har skaffet sig adgang til personfølsomme data hos en række uddannelsesinstitutioner i Sønderjylland og efterfølgende lækket materialet. Det drejer sig om EUC Syd, Sønderborg Statsskole, Gråsten Landbrugsskole, Privatskolen-Als og Sønderborg International School. Politiet indleder nu en dialog med uddannelsesstederne samt deres it-driftsfællesskab, IT-Center Syd, for […]

Læs mere...