Debat: Det er en god løsning at fejre sidste skoledag med en stor alkoholfri fest

Fejring af sidste skoledag skal i trygge rammer. Arkivfoto: Ole Kæhler
Fejring af sidste skoledag skal i trygge rammer. Arkivfoto: Ole Kæhler
19. december 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Didde Lauritzen, formand for Sundhedsudvalget, skriver:

Når man som jeg arbejder på én af landets børneafdelinger, så ved man at der hver eneste uge indbringes helt unge grundskoleelever som er så beruset eller påvirket af stoffer, at de får behov for ambulance og indlægges. Der er behov for handling i forhold til danske unge forbrug af alkohol. Vi ved at der særligt i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne ses en meget kraftig stigning i forbruget. Derfor vil jeg gerne anerkende ungdomsuddannelserne for i fællesskab at have udarbejdet et kodeks som skal sikre en sundere alkoholkultur. Og derfor mener jeg det er helt rigtigt set af ungdomsskolen at vi også i Sønderborg Kommune fokuserer på den overgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Unges alkoholvaner er et fælles ansvar. Det er i høj grad forældrenes og de unges ansvar. Men som samfund har vi også ansvaret for at opsætte nogle rammer som kan drive en forandring.

Det har Sønderborg Ungdomsskole og SSP-arbejdet for i en årrække. En alkoholfri sidste skoledagsfejring, er altså en del af en langsigtet forebyggede indsats. En indsats som jeg glæder mig over, at vi i Sundhedsudvalget såvel som på landsplan er enige om er helt nødvendig.

Referatet fra Sundhedsudvalgets behandling af sagen om en alkoholfri sidste skoledag, er offentligt tilgængeligt. Heraf fremgår det helt tydeligt, at Venstre stillede et ændringsforslag, som indebar at bruge 125.000 kroner – vel at mærke om året og ikke som foreslået af ungdomsskolen, som en éngangsudgift på alkoholfrie fester for de unge, som skulle afholdes i samarbejde med nattelivet og andre aktører i de eksisterende rammer i restaurationslivet. Det vil sige, Sundhedsudvalget skulle betale restauratører i nattelivet i Sønderborg for at holde fester for grundskoleeleverne – og stille personale fra ungdomsskolen til rådighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Socialdemokratiets svar til det forslag, og det står vi ved, var, at vi ikke mener, det er byrådets opgave at ’lære’ de unge i 9. klasse at gå i byen i Sønderborgs natteliv. Vi bakker fuldt og helt op om, at det er vores ungdomsskole, som har erfaringerne og viden om, hvordan man sikrer trygge rammer for den slags begivenheder.

Men Sundhedsudvalget var til gengæld helt enige om, at sidste skoledag ikke skal stå alene. Derfor fik socialdemokratiets medlemmer tilført beslutningen, at sidste skoledagsfejringen skal danne grundlag for et koncept med gentagne alkoholfrie arrangementer, vi ser det som en målsætning af de bliver selvfinansierende og vi ser gerne at det sker i samarbejde med lokale idræts- og frivillige foreninger, som der er gode erfaringer med andre steder i landet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre bakkede også op om Nye Borgerliges ændringsforslag, om at bruge de 125.000 kroner på ’en afdækning’ af hvordan der kunne laves alkoholfrie fester for de unge, ligeledes i Sønderborgs natteliv. Socialdemokratiet kan ikke bakke op om, at bruge Sundhedsudvalgets penge til forebyggelse til konsulenttimer og administration. Særligt ikke når Sønderborg kommune igennem en lang årrække har haft et særdeles velfungerende samarbejdsforum med ungdomsskolen, SSP, Politiet, restauratørerne etc.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg glæder mig til, at vi i fællesskab kan arbejde videre med erfaringerne fra den alkoholfrie sidste skoledagsfest, som jeg har fuld tillid til at vores engagerede medarbejdere i ungdomsskolen får afviklet på en rigtig god og inddragende måde hvor de unges ideer og tanker bringes i spil.

1. maj 2024 Uddannelse, Sønderborg

SOSU Syd og EASV starter DigiTech-hold i Alsion

1. maj 2024 Uddannelse

SOSU-skolen har den store fornøjelse, at kunne annoncere, at SOSU Syd starter et DigiTech-hold den 3. juni i Alsion – i samarbejde med Erhvervsakademi SydVest, EASV. Efter et halvt års hvervekampagne er der nu 20 elever fra Sønderborg og omegn, som er klar til at starte deres uddannelse i juni. SOSU Syd og Sønderborg Kommunen […]

Læs mere...