Debat: Det er vildt at mælk er dyrere end sodavand

Mælk koster mere end sodavand. Foto: Ole Kæhler

Mælk koster mere end sodavand. Foto: Ole Kæhler

2. maj 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Kristian Beuschau, Nordborg, skriver:

Køb lige en liter mælk, når du alligevel er langs. Det var ordene fra min kone og ved køledisken kom den grimme overraskelse: 14 kroner for en liter sødmælk og 13 kroner for en liter letmælk.

Jeg gik over i den anden butik og her havde de cirka samme priser for mælk.

Når jeg nu alligevel var i butikken, kunne jeg lige tjekke, hvad sodavand nu om stunder koster. 1½ liter sodavand koster 9 kroner på tilbud Jeg er så heldig at min kone altid laver indkøbene, så derfor følger jeg ikke lige med i de her vilde prisstigninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg vil gerne have mælk til aftensmaden, men med de priser kan jeg få langt mere at drikke for de samme penge. To liter mælk til 28 kroner og for en krone mindre kan jeg få 4½ liter sodavand.

Når Arla kan glæde sig over at de kan udbetale 2,8 milliarder kroner til deres andelshavere.

Arla har øget omsætningen med 23,2 procent og de angiver, at de har hævet priserne med 40 procent.

Min løn er ikke steget med 40 procent og jeg vil ikke støtte den griskhed.

For mit vedkommende, så er der kun mælk om søndagen fremadrettet, indtil priserne er kommet ned i normalniveau. Så må vi se om Arlas regnskab for 2023, bliver lige så godt som i 2022. Ikke fordi vores husstand har købt så meget mælk, men det skulle ikke undre mig, at andre som også har set de her urimelige priser, også vælger anderledes nu.

Artiklen fortsætter under annoncen

At mælk som er sundt, er nu dobbelt så dyrt som sodavand, det er det tydeligste tegn på manglende konkurrence.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...