Debat: En bidsk men tandløs vagthund

11. november 2023 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Asger Romme Andersen, Enhedslisten, skriver:

Er der ingen opposition? Var det ikke dét Enhedslisten fortalte os, skulle være deres rolle? Den kritiske stemme. Sådan skrev Jørgen Jørgensen fra SF i et debatindlæg på SønderborgNYT forleden.

Der er ikke nogen fra Enhedslisten Sønderborg, der har fortalt SF eller andre, at vi gik efter at være opposition og den kritiske stemme.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Enhedslisten Sønderborg stillede vi op til byrådsvalget for at gøre en positiv forskel i forhold til at gøre Sønderborg til en tryg og grøn kommune.

SF Sønderborg tager muligvis fejl af Jørgen Jørgensens egne udtalelser i valgkampen 2021 om at være vagthund. Men på trods af Jørgen Jørgensens ønske om at bebrejde de andre venstrefløjspartier deres deltagelse i budgettet, så er der ikke et eneste konkret kritikpunkt af budgetaftalen i SFs indlæg.

Vagthunden er godt nok bidsk, men enten skal den have skærpet sit fokus eller spidset sine tænder.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Enhedslisten Sønderborg er vi glade for at vi i budgetaftalen kunne få opfyldt vores ønske om at tilbageføre 30 millioner kroner til børne- og uddannelsesområdet og socialområdet, mens vi kan investere millioner i skolerenoveringer og finde penge til vandmiljømedarbejdere, lokalvarmeprojekter og til Naturpark Nordals og andre naturprojekter. Den slags aftaler indgår vi hellere end gerne.

Så overlader vi også gerne rollen som bidsk – men tandløs – vagthund til SF og Jørgen Jørgensen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...