Debat: Endelig kom byudvikling i Broager ind i Kommuneplanen

Arkivfoto

Arkivfoto

23. december 2023 Broager Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Erik Krogh, Venstre, skriver:

Den nye kommuneplan 2023-2035 blev vedtaget på byrådsmødet i denne uge og her er boligudvikling i Broager kommet med. Det sker efter, at der i 12 år ikke har været vilje til eller fokus på byudvikling i Broager. Det er glædeligt, at det nu bliver muligt.

Det er ikke kommet af sig selv, at byudvikling er kommet med i den nye kommuneplan. Det skyldes bl.a. at det var en del af valgkampen i 2021, hvor Venstre havde det med i deres valgoplæg. Herefter har Broager Udviklingsforum holdt borgermøder, hvor temaet har været ’mangel på boliger og boligudvikling’ i Broager. Borgerinddragelse og øget politisk opmærksomhed har nu medført, at vi kan komme i gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har fokus på tilflytning jævnfør byrådets vision og derfor er det også vigtigt, at der bliver åbnet for boligbyggeri i områdebyer som Broager, hvor der i forvejen ikke ligger byggegrunde og områder klar til bebyggelse.

Når vi nu er kommet så langt, at der bliver mulighed for boligbyggeri i Broager, så er det meget vigtigt, at der fra politisk hold bliver prioriteret at fremskynde udstykningsarbejde m.m. så det ikke først bliver 2025/2026 vi kommer i gang, for så vil der ske en fraflytning fra byen, idet der allerede nu mangler boligtyper til dem der efterspørger mindre huse/lejligheder, når parcelhuset bliver for stort og man gerne vil blive boende i Broager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så behovet er der, selv om forvaltningen ikke ser det.

I høringsperioden er der kommet projekter fra en lokal tømrermester, som i første omgang ønsker at opføre 20 rækkehuse i Broager Øst, men på grund af for sen fremsendelse, kunne man ikke nå at få det med i kommuneplanen. Det ser dog nu ud til, at der er bred politisk vilje, fordi borgmesteren nu også ønsker, at der kommer et tillæg til kommuneplanen om det nye projekt i Broager Øst.

Det er vigtigt, at vi understøtter projekter fra lokale aktører og investorer, når deres projekter passer ind i de vedtagne bystrategier og udviklingsplaner. Projekter fra private investorer belaster ikke kommunens økonomi på samme måde, som når kommunen selv foretager nye udstykninger.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...