Debat: Er Fælleslisten populistisk?

6. maj 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Kredsformand Daniel Staugaard, Venstre, skriver:

Er Fælleslisten Sønderborg kommunes populistiske parti?

Spørgsmålet er nærliggende at stille, når man ser, hvordan de melder ud, jo tættere vi kommer på det næste kommunalvalg.venstre

Fælleslisten bryster sig altid over, at de står uden for de politiske partier og derfor ikke er bundet. Resultatet af det så vi desværre i Kasernesagen. Aase Nyegaard dækkede sig under hele forløbet bag kasernegruppen, der samlede proteststemmer ind. Det var i sig selv et godt initiativ, men flytter erfaringsmæssigt desværre ikke ret meget. Aase Nyegaard gjorde ikke som borgmesteren i Varde, nemlig konstant rende folketingspolitikere i eget parti på dørene og hos regeringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I de seneste måneder har vi oplevet Fælleslisten bryde flertalsgruppen flere gange.

Da lokalplanen til Teknikum grunden skulle vedtages, fremdrog Aase Nyegaard et  af de mest populistiske indlæg der længe er hørt i byrådssalen, der var en tidligere borgmester særdeles uværdigt. Især når man ved, at hun burde vide bedre. Hendes argument var blandt andet, at kommunen skulle være mere proaktiv, velvidende at kommunen ikke ejer grunden og at det har været utroligt svært at finde investorer til at udvikle den.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bevarelsen af Ulkebøl bibliotek er også blevet en mærkesag. Dette tiltrods for, at biblioteket kun går en vej med udlån,nemlig nedad – og der kommer et helt nyt på havnen. Der er tilbudt alternativ til at kunne opholde sig i fælleshuset og forvaltningen, mente det var den bedste faglige løsning. Igen et populært standpunkt.

Det har også været fremme i pressen, at Fælleslisten, som de eneste, ønskede at forlænge kontrakten med den tidligere kommunal direktør og ikke ønskede en “kort” proces omkring udpegningen af en ny. Dette til trods for, at et stort flertal i byrådet ønskede en sådan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efterfølgende har man så kunne læse på SønderborgNYT, at Fælleslistens byrådsmedlem, Erik Lorenzen, kaldte borgmesteren en løgner på det seneste lukkede byrådsmøde.

Det befordrer nok ikke samarbejdet i flertalsgruppen.

Et flertal der netop blev etableret med baggrund i Aase Nyegaards frustrationer over ikke at kunne blive genvalgt som borgmester.

Seneste udspil i forhold til skatte-debatten kom på byrådsmødet. Her mente Aase Nyegaard nu, at man kunne bruge de mange penge i kommune kassen til at nedbringe gælden med. Men det var vist ikke det argument der blev brugt da man unødigt satte skatten op.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Fælleslisten, der på papiret jo ser meget idealistisk ud, er godt igang med at lægge sig selv i graven med sine mere og mere patetiske udmeldinger. Jeg håber det sker i november næste år.

 

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...