Jørn Thrane, Sønderborg, skriver:
Socialdemokratiet står bag den såkaldte velfærdsreform, der tvinger vores pensionsalderen op i takt med den forventede længere levetid. Reformen indebærer, at de unge, der i disse år forlader tekniske skoler og alle andre uddannelser, skal arbejde, til de er 72.
Ude på arbejdsmarkedet griner alle sammen af det og laver vitser om, at der skal skabes plads til rollatorerne ude foran arbejdspladsen. Det er så grotesk at forestille sig, at en smed eller maskinarbejder og en murer eller andre håndværkere fortsat skal knokle på, når de har passeret deres 70-års fødselsdag.
Det skræmmende og uforståelige er, at der faktisk er nogle politikere, der i ramme alvor har lavet forliget – og det mest skræmmende er, at Socialdemokratiet er med.
Social blindhed
Det vækker mistanke om en voldsom social blindhed i gruppeværelset på Christiansborg. Der kan ikke være mange, derfra der selv har haft deres gang på det almindelige arbejdsmarked.
For det kan vel umuligt handle om, at man enten er så naiv at man tror, at nedslidning udsættes i takt med, at levealderen stiger, eller måske bare er totalt ligeglade med almindelige mennesker, fordi man har sørget for at sikre sit eget seniorliv med en politikerpension, der udløses fem år før alle andres?
Socialdemokratiet har dog så meget gefühl, at de kan mærke utilfredsheden rumle, og der har nok også været brug for en vindersag op til folketingsvalget.
Så et kvikt hoved fandt på valgløftet om at sikre nedslidte lønmodtagere et tidligere farvel til arbejdslivet, og der blev lavet alliancer med fagbevægelsen om at støtte op.
Det kvikke hoved var dog ikke kvikkere end at forslaget i løbet af meget kort tid er blevet afsløret som både ualmindeligt tyndt og underfinansieret.
Tre milliarder rækker ikke langt
Tre milliarder til at skaffe tidligere pension til nedslidte lønmodtagere nærmer sig en vittighed.
Det er allerede blevet påpeget af diverse økonomiske eksperter, som siger, at det vil medføre ekstremt skrappe kriterier for, hvem der kan få glæde af ordningen.
Det vil blive et mikroskopisk nåleøje for en lille gruppe – og ikke en redningskrans for alle de mennesker i dette land, der, indtil efterlønnen blev afskaffet, ville have trukket sig allerede i begyndelsen af tresserne, fordi de både fysisk og mentalt er udmattede af et arbejdsmarked med stadigt stigende krav.
Gad vide, om Socialdemokratiet reelt har troet på, at man kunne narre en hel befolkning til at tro, at man ville hjælpe nedslidte på tidligere pension – og gad vide, om man har overvejet, hvad der vil ske, når hele årgange finder ud af, at de er blevet taget ved næsen?
Men måske man har satset på ‘del-og-hersk strategi’, som der allerede er taget godt og grundigt hul på i opdelingen af slagteriarbejdere og akademikere. Der er patos over retorikken, når ledende socialdemokrater taler om de nedslidte som værende gruppen med det hårdeste fysiske arbejde, mens de med lange uddannelser, som jobber ved et skrivebord bør kunne holde længere. Sagen er, at man også kan blive nedslidt som folkeskolelærer og sygeplejerske, og fakta er, at langt de fleste, uanset job, bliver trætte både kropsligt og mentalt, længe før de er 70 år.
Socialdemokratiet kan vælge at stå fast ved det hovedløse og fuldstændig urealistiske velfærdsforlig, som vil gøre Danmark til landet med Europas højeste pensionsalder, og som vil medføre titusindvis af førtidspensionister og ødelagte mennesker.
Men Socialdemokratiet kan muligvis genvinde lidt af respekten i befolkningen ved at afblæse forliget, finde sig nogle nye alliancepartnere og genindføre en værdig og realistisk pensionsalder, så ingen skal arbejde efter de er fyldt 67 og genindføre efterlønnen – og finansiere det ved at få skattevæsnet på benene og ved at tilbagerulle nogle af de rødvinsreformer, som har givet skatte- og afgiftslettelser til de rigeste.
