Debat: Er skoleelever på “den kristne” side klogere?

21. januar 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Tommy Jensen fra Vollerup skriver:

Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Erik Lorenzen påstår i sit indlæg på SønderborgNYT: “Undervisningen i Sønderborg Kommunes folkeskole er af høj kvalitet”.skole

Artiklen fortsætter under annoncen

For at kunne påstå det, må man nødvendigvis have et sammenligningsgrundlag, og Lorenzen nævner da også kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015. Til denne rapport hører også et notat fra UVM om karaktererne i grundskolerne ved 9.klasse. Det fremgår af notatet bl. a. at karaktererne på landsplan ligger på 7,0 i landets folkeskoler, men på 7,8 i de frie grundskoler og dermed 11,42 pct. højere.

Det er korrekt at folkeskolerne i Sønderborg kommune samlet set har et karaktergennemsnit på 7,1 mod landsgennemsnittets 7,0. – Dette beregnet på 620 elever i Sønderborg mod 44.376 på landsplan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er bemærkelsesværdigt, at skolerne på Als ligger under kommunegennemsnittet fra 5,7 til 6,8 undtagen Sønderskov-Skolen med 7,0; mens alle skoler på den kristne side hæver sig over gennemsnittet med fra 7,1 til 8,5 på Broager Skole.

Så er det store spørgsmål nu: Er børnene mere tungt-opfattende på Als, eller er lærerne mindre kompetente? – Det vil jeg overlade til forældrene at afgøre.

Egedal Kommune har til sammenligning et karaktergennemsnit på 7,8 med 536 elever i undersøgelsen!download (1)

Artiklen fortsætter under annoncen

Lærerlønningerne pr. elev var i 2015-budgetterne 70.626 kr. for landsgennemsnittets karakter på 7,0, 73.587 kr. i Sønderborg Kommune på 7,1, mens Egedal Kommune topper med 7,8 i karaktergennemsnit til 49.385 kr. pr. elev.

Jeg synes, det ligner en opgave til Børne- og Uddannelsesudvalget i 2016 at få lønomkostningerne til at matche landsgennemsnittet samtidig med at øge karaktererne på Als til samme niveau som resten af kommunen, hvis folkeskolerne forsat skal være konkurrencekraftige i forhold til de private grundskoler.

20. april 2024 Erhverv, Nordborg

Ingen medalje til EUC Syds deltager ved DM i Skills

20. april 2024 Erhverv

Nu er Danmarks dygtigste bagere, tekniske isolatører, møbelpolstrere, anlægsstruktører og kosmetikere fundet. Unge fra 47 forskellige konkurrencefag har netop fået hængt en guldmedalje om halsen ved en storstilet afslutningsceremoni for DM i Skills 2024 – Danmarksmesterskabet for unge fra erhvervsuddannelserne, der i år blev holdt på Dyrskuepladsen i Roskilde. Fra EUC Syd i Sønderborg deltog […]

Læs mere...