Debat: Er Sønderborg Kommune ved at indføre kommunalt støttet Uber?

Med NaboGo kan du få penge for at køre dine egne børn. Arkivfoto
Med NaboGo kan du få penge for at køre dine egne børn. Arkivfoto
10. april 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Betina Thomsen, Konservativ Vælgerforening, Sønderborg, skriver:

Forleden kunne man læse på SønderborgNYT, at  kommunen har indgået en aftale med firmaet NaboGo, der skal hjælpe folk med samkørsel, og der er brugt 300.000 kroner på projektet.

Jeg er intet mindre end dybt chokeret og tænker om Sønderborg Kommune er ved at indføre kommunbalt støtte Uber.

Jeg prøvede app´en, tillod en plads i bilen, som min datter bookede. Bingo – værsgo – 10 kroner kan du få i tilskud på flere ture for at køre egne børn til skole, eller fritidsaktiviteter, eller køre din svigermor til strikcafé, som man alligevel havde lovet. Det vil sige, at hvis jeg nu tager med min datter til fritidsaktivitet, så kan jeg oprette en plads i bilen, som hun skynder sig at booke, og samme nummer gør vi på vejen hjem, hvorved kommunen giver 20 kroner i tilskud til, at vi tager på mor/datter tur til fritidsaktivitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det næste jeg blev chokeret over, det er, at jeg kan oprette mig i appen, men der stilles ikke spørgsmål ved hvilken bil jeg har, er bilen forsikret, er den synet, har jeg kørekort, eller har jeg ren børneattest? Teenagere på 16 år kan også bruge app´en, men her er ingen kontrol med, om man har ren børneattest hvis man tilbyder et lift.

Hvordan vil man også sikre, at det er reelle ture, man alligevel ville køre, og at der ikke oprettes fiktive ture som ’Jeg laver en tur hjem fra byen kl. 23.30 fredag aften, og kan lige se, om jeg tjene lidt ekstra penge’ og dermed er der i stedet tale om pirattaxi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samkørsel er en god ide, især i landdistrikter, men det giver ingen mening at bruge 300.000 på en app, hvor folk nu kan få tilskud til at køre med egne teenagebørn og familiemedlemmer.  Selv folk der har 100 meter til en bybus i et byområde, kan benytte sig af appen, og meningen er vel ikke, at vi skal nedlægge bybusserne helt?

Ingen tvivl om, at Konservative ønsker at tilgodese hele Sønderborg Kommune, og er bevidste om, at der kan være udfordringer med den offentlige trafik. Kan disse udfordringer ikke dækkes af nuværende FlexTrafik-ordninger? Dem betaler kommunen i forvejen til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er mig en gåde, hvordan man kan smide 300.000 kroner efter sådan et projekt, gøre samkørsel kommunalt orkestreret og tilmed gøre det muligt for familier at få tilskud, når man kører med egne teenagebørn.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...