Debat: Fælleslisten roser udvalgsformands udmelding om dialog med friskoler velkommen

9. februar 2022 Debat Skrevet af: Redaktion

Søren Østergaard, Fælleslisten, skriver: 

Vi hilser med stor tilfredshed Børne- og Uddannelsesudlagets formand, Jesper Smalings, udmelding om dialogmøder mellem Børne- og Uddannelsesudvalget, friskoler og folkeskoler velkommen – og tak for det.
Det var præcis noget sådant jeg efterlyste, da jeg reflekterede på Venstres tanker om mere frihed til folkeskolerne. Frihed til at lære, frihed til at udvikle sig og frihed til at vælge.

Desværre gik der undervejs lidt politisk beton i debatten, og mit indlæg blev bl.a. udlagt som at Fælleslisten ønskede alle folkeskolerne lavet om til friskoler, med risiko for at både børn af anden etniske herkomst og børn med særlige behov kunne blive ramt af ‘kvoter’ og dermed nærmest ekskluderet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Intet kunne være mere forkert.

I Fælleslisten hylder vi det frie valg, herunder valget af den skoletype der passer børn og forældre bedst. Og hvis der skal være et valg, skal der også være noget forskelligt at vælge imellem.

Samtidig skal der ikke være tvivl om, at netop børn med særlige udfordringer ligger os meget stærkt på sinde i Fælleslisten. Der skal altid være tilbud til børn og unge med særlige behov, uanset hvilke, rettet mod en udvikling der individuelt svarer til børnenes og de unges alder, situation og udfordringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er den ideologiske krudtrøg ved at lægge sig, og vi kan med glæde konstatere, at der indledes dialogmøder. Og som bekendt begynder alt samarbejde med dialog.

Og en udviklende dialog var lige nøjagtig hvad vi efterlyste. Starten på et udviklende og lærende samarbejde, hvor det bedste fra begge skoletyper kortlægges og udvikles. For selvfølgelig kan de noget hver for sig. Men de har givet også opgaver og udfordringer, hvor de kan lære af hinanden, uden i øvrigt at give køb på deres særkende.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Fælleslisten er vi ikke i tvivl om at der er mange forældre og børn der er tilfreds med folkeskolen, ligesom mange er glade for friskolerne. Og dette frie valg skal de selvfølgelig fortsat have.

Vi håber at disse dialogmøder vil lede frem mod et skolesamarbejde der kommer både børn, forældre og skoler til gode.

10. maj 2024 112, Sydals

Jolle fik motorproblemer – beredskabet rykkede ud

10. maj 2024 112

Natten til fredag omkring klokken 00:30 kørte Beredskab Sønderborg til vandet ved Vibæk på Sydals og de havde redningsbåden Alsin med. Kort efter blev der også sendt en helikopter. “Der var heldigvis ikke så alvorligt. Det drejede sig om en jolle med motorproblemer, som blev hjulpet i land”, siger vagthavende hos politiet. Indsatsleder Bo Olesen […]

Læs mere...