Debat: Falck den store vinder i BIOS-kaos

26. juli 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Peter Hansen, Venstre, skriver:

Regionernes ønske om at sikre konkurrence på ambulance markedet ligger efter en BIOS konkurs i ruiner.

Hvem vil fremover turde udfordre Falck, når der kommer udbud, velvidende at man efterfølgende skal kæmpe ikke kun imod Falck, men også 3F og Falck-reddere, der ikke ønsker ændringer i deres dagligdag?

Falcks gerninger i BIOS-sagen ligger til vurdering hos konkurrence styrelsen, så den afgørelse ventes med spænding.

Hvis Falck bliver dømt for brud på konkurrencelovgivningen, er der lagt op til den største erstatningssag i Danmarkshistorien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konkursboet efter BIOS vil sikkert anlægge erstatningssag og regionen også.

Regionen kan kun gøre en ting i denne sag, nemlig hjemtage opgaven.

Ved fremtidige mulige udliciteringer vil enhver eventuel byder se på, hvordan det gik BIOS.

Det vil nok afskrække de fleste.

Skrækscenariet er nu, at Falck køber stumperne fra konkursboet i en hurtig handel og tvinger regionen til at acceptere sine vilkår.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man må virkelig håbe at regionen har styr på den rejse, man nu har begivet sig ud på.

De 31 millioner kroner man ikke vil forhandle med BIOS om, kan vise sig at være peanuts i denne sag.

Hvis Falcks monopol skal brydes engang for alle i Danmark, bliver de andre regioner nødt til at hjemtage tjenesten, når de enkelte kontrakter udløber.

Når det engang er sket, kan man så begynde at sikre sig ordentlige konkurrence vilkår på det danske marked.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så, måske griner de hos Falck på den korte bane, men taber på den lange.

Det bliver spændende at følge.

6. februar 2025 Samfund, Sønderborg

Frivillige foreninger i Sønderborg får økonomisk støtte til socialt arbejde

6. februar 2025 Samfund

Sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune har fordelt lidt over 1,5 mio. kroner i første runde af Servicelovens §18-tilskud for 2025. Midlerne går til frivillige foreninger, der arbejder med socialt og sundhedsfremmende initiativer. I første ansøgningsrunde for 2025 modtog kommunen 50 ansøgninger, hvoraf 43 foreninger blev tildelt midler. Støtten gives som 1-årige tilskud, og fordelingen af midlerne […]

Læs mere...