Debat: Forundersøgelsen til Als-Fyn-forbindelsen er for smal

Nils Sjøberg. Foto: Anders Sonne
Nils Sjøberg. Foto: Anders Sonne
29. september 2022 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Folketingskandidat Nils Sjøberg. Radikale Venstre, skriver:

Forundersøgelsen for en fast Als-Fyn forbindelse er godt i gang. Vejdirektoratet, Sund & Bælt og andre som har med forundersøgelsen at gøre synes at være klar med de første resultater til foråret. Det er spændende og glædeligt.

Udfordringen er imidlertid, at det er et meget smalt kommissorie, som Folketinget har udstukket til at lave forundersøgelsen på. Det bør og skal der efter min mening ændres på, fordi det er helt afgørende, at vi får den optimale løsning, som både binder Als og Sønderjylland bedre sammen med det øvrige Danmark og som sikrer miljø og klima hensyn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som stor tilhænger af en tunnel, der vil være til fordel for miljøet, har jeg tidligere foreslået, at man flytter anlægget fra Femernbælt projektet nogle kilometer vest på, når hængetunnelen under Femernbælt ventes færdigt i 2029.

Dermed får vi: Brugt anlægget to gange. En startdato for en Als-Fyn forbindelse indenfor de næste ti år – og hvad der er lige så vigtig brugt de danske og tyske erfaringer fra etableringen af Femernbælt forbindelsen bedst muligt.

Der er således – ikke mindst på tysk side – taget klare miljø og natur hensyn til etablering af forbindelsen under Femernbælt. Erfaringer, som vi vil kunne anvende både på Als og Sydfyn. Vi vil med denne mulighed kunne inddrages erfaringer, som sikrer hensyn til både mennesker og dyr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg vil derfor opfordre til, at man justerer på kommissoriet til forundersøgelsen eller tolker det bredere, end det, der umiddelbart ligger for. For eksempel ser man kun på strækningen Bøjden-Fynshav. Lad os se på alle muligheder.

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...