Debat: Friskolekritikere er bekymrede – ikke hævntørstige

8. april 2016 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Tidligere friskoleformand Frank Kristensen, skriver:

Nu har der været en del artikler om forholdene på Sønderborg Friskole. Der har været mange reaktioner – både de positive, hvor folk mener, det er godt vi belyser vores bekymring og så dem der støtter friskolen, som naturligvis er imod de ting vi skriver.

Sønderborg Friskole.

Sønderborg Friskole.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er dejligt med reaktioner, det betyder jo at folk har en holdning til tingene. Det bekymrer mig dog lidt, at en stor del af de kommentarer, kommer fra anonyme personer. Jeg mener, man bør kunne stå ved sin mening.

Hævn er det blevet kaldt, hævn fordi ”man” ikke fik sin vilje, hævn fordi jeg blev smidt fra posten som formand.

Dette handler slet ikke om hævn. Det handler ikke om at få sin vilje. Og jeg blev ikke bedt om at gå som formand, jeg gik af egen fri vilje.

Dette var hvad jeg skrev ud den aften jeg forlod posten som formand, og det viser med al tydelighed, at min indstilling til skolen, er den samme i dag, som den var tilbage i efteråret:

Artiklen fortsætter under annoncen

21 oktober 2015

Kære alle der har berøring med Sønderborg Friskole,

Jeg har her til aften valgt at trække mig som formand for skolen. Dette har jeg meldt ud på den lukkede side kun for forældrer på skolen, men det har ledelsen bortcensuret, og udelukke mig fra den side.

De sidste dage, siden det blev meldt ud, at der blev frasorteret tre børn på skolen, uden forudgående dialog med forældrene, har jeg set at skolen værdier ikke blev holdt.læserbrev

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi kæmpede for en rummelig skole, en skole der værdsætter dialog, samarbejde, mangfoldighed.Men det lykkedes slet ikke.

Der er talt usandt, der er blevet sagt til forældre, at deres børn havde en god hverdag på skolen, men alligevel vælger man uden varsel, at fortælle nogle af forældrene i efterårsferien, at deres børn ikke er ønsket på skolen.

Jeg brændte for Sønderborg Friskole, jeg lagde mange timer både som formand og som praktisk hjælper på skolen, de timer jeg siden foråret har brugt på voldgade, har jeg ikke tal på. Jeg ville den skole så meget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tak til alle forældre på skolen, tak for jeres tillid, og til de tre børn jeg prøvede at hjælpe… undskyld jeg ikke slog til.

Indlæg bortcensureret

Det indlæg blev straks fjernet fra friskolens forældreside, jeg måtte ikke fortælle, hvad der var sket. Vi skal fortælle de positive ting  den gode side, men åbenbart ikke sandheden.

Mange taler om at dokumentere de ting vi beskriver, og ja dokumentation er en god ting, jeg kan personligt godt lide at få tingene dokumenteret. Men hvis jeg ser en rød postkasse, og fortæller det til naboen, behøver jeg vel ikke dokumentere den er rød, for det er jo en ting, jeg har set.friskole

Artiklen fortsætter under annoncen

De ting vi beskriver, er ting vi har observeret på friskolen, vi har oplevet, hvordan tingene fungerer, og vi har set de metoder, der bliver brugt.

Da Thomas Segato blev opsagt fra sin stilling som skoleleder, var flere af os med til det lukkede møde, hvor vi blev informeret om det svigt, han havde udført. Jeg var selv med til den samtale, hvor han blev opsagt, og havde selv samtaler med de andre lærere samme aften.

Altså ved jeg præcis, hvad der er sagt og gjort, det faktum vil jeg ikke dokumentere, men vil gerne oplyse, at jeg følte, vi gjorde uret imod Thomas. De grunde vi tog beslutningen på, stemmer ikke overens med sandheden, vi ser det som manipulation. Grunden til denne manipulation har jeg en ide om, men netop det kan jeg ikke skrive, for det ville kræve en dokumentation.

Igen vil jeg sige: De ting vi har oplevet på skolen, og ja jeg har brug mange timer på Voldgade, er ting, der er bekymrende.

Vi er bekymrede – ikke hævntørstige

Grunden til vi gør, hvad vi gør, handler ikke om hævn. Vi gør det for at fortælle læserne, hvordan vi ser tingene og vi gør det på samme måde som skolen. Nemlig gennem SønderborgNYT.

Nu bruger Sønderborg Friskole de omdelte ugeaviser. Den vil have den gode historie ud, og ja jeg er da helt sikker på, der er mange gode historier fra skolen, og er sikker på der er gode oplevelser for børnene, heldigvis.

Dog mener jeg stadig, at havde skolen holdt sig til de pragtfulde værdier, vi alle havde sidste år i august, så havde skolen været endnu bedre.

images (1)Sønderborg Friskole bruger i denne tid meget tid og energi på at fortælle byen, hvor godt det går på skolen, men er der nogen, som stiller spørgsmål til dem? Den form for kommunikation de bruger til at få deres budskab ud, går kun en vej, og det eneste det gør, det er at stille os endnu mere tvivlende.

Jeg tillader mig at ytre min mening og gør det sammen med en gruppe voksne, selvstændige personer, der ikke er mit slæng, mine følgere eller andre ting, som de er blevet kaldt i den seneste tid

De er også ganske almindelige gode borgere, der har en mening, og vil have den frem.

Er det forkert at komme med kritik, når man synes noget ikke fungerer?

Hvis du går på gaden og du ser en person vælte. Hvad gør du så? Går du videre, og råber du skældsord efter dem, der hjælper personen eller er du selv en af dem der hjælper?

Jeg håber stadig på de fleste ville gøre som os, hvis de så noget, efter deres mening ikke var rigtigt.

Vi er blot bekymrede og gør noget ved vores bekymring.

Bekymrede borgere og forældre kan sende deres bekymringer til Undervisningsministeriet  og Styrelsen for Undervisning og kvalitet.

 

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...