Debat: Fyringsrunder i Udkantsdanmark rammer ekstra hårdt

7. september 2023 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Nikolai Hartmann, Augustenborg, skriver:

Det er velkendt at statens administration skal barberes ned, da den i dag huser over 100.000 ansatte og jeg er enig i, det er mange.

Nu er der varslet nedskæringer i Landbrugsstyrelsen, hvilket der fra mit perspektiv er fuld opbakning til, jeg synes personligt, at der er alt for meget administration i den offentlige sektor, og jeg mener at de penge er bedre givet ud til ægte velfærd – lærere, pædagoger, sundhedshjælpere med mere – og når det så er sagt, så bliver det hele ikke bare sløjfet på en dag, og her vil jeg bare lige minde regeringen samt beslutningstagerne om, at det har fatale konsekvenser for lokalsamfundene i Udkantsdanmark – som Hertugbyen Augustenborg og Tønder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunerne har i forvejen problemer med at få budgetterne til at række, en træg økonomi samt befolkningstilbagegang – det skyldes også mange andre ting, men denne situation gør ikke fremtiden for vækst bedre – så ja, der skal barberes ned, og ja det går ud over nogle – der findes bare mere hensigtsmæssige geografiske placeringer at begynde med.

Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre til at det bliver taget i mente når der bliver trykket på knappen den 28. september – min klare anbefaling er, at langt størstedelen af de ikke-frivillige 100 fyringer bør findes i Metropolen – København – det er væsentligt mindre kompliceret for administrationsmedarbejdere i København at finde beskæftigelse – end det er her grænselandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Disse ord er også sendt til beskæftigelsesministeriet – og håbet er, de bliver taget til efterretning.

27. april 2024 Kultur, Sønderborg

Lørdag den 4. maj tændes der lys i kasernens vinduer

27. april 2024 Kultur

Lørdag aften, den 4. maj, vil man igen i år kunne opleve det smukke syn og den særlige stemning, når hele 1006 stearinlys bliver tændt i vinduerne på Sønderborg Kaserne – til minde om den aften i 1945, hvor frihedsbudskabet kunne høres i BBCs radioudsendelse. En melding, der oplyste, at de tyske tropper i Holland, […]

Læs mere...