Torsten Søndergaard Larsen skriver:
Kommunen har tabt!
Men har den tabt for altid eller kan den nå at vinde endnu?
Der er nu gået to år og i de to år er der oplevet så meget trist og foruroligende. Børn og atter børn – eller unge fra 12–18 år – som er udsat og overladt til sig selv uden nogen form for dannelse eller tryghed.
Det er Sønderborg Kommune jeg her skriver om, det er børnene, der bliver tabt i systemet, børn som kommer fra kår, der måske ikke er de bedste, og som gør, at de ofte er overladt til sig selv.
De seneste to år har jeg været vidne til en udvikling af en stor gruppe unge mennesker fra 12–18 år i Sønderborg, hvor nogen af dem ikke går i skole, selv om der jo i Danmark er undervisningspligt. Nogle af dem stjæler for at have det samme som de andre eller bare for at vise, de er ”seje” og så er der dem, der laver hærværk for igen at forsøge på og få en form for opmærksomhed.
De har haft mange kære navne – busbumserne – Borgenunger – osv.
En del af passagerene på busstationen har følt sig generet af de kære unge mennesker, mange af borgens butikker har flere gange forsøgt på at få de unge mennesker smidt ud, fordi de larmer og generer kunderne.
Men sjovt nok er det altid børnene, der er de dumme og støjende – men er det nu også det ?
Hvor er streetworkerne, som kommunen er så stolt af ?
Hvor er socialrådgiverne der tager sig af de udsatte familier og hvor er skolerne og indrapporteringerne omkring trivsel og mødepligt?
Jeg er målløs over at se, hvordan så mange unge mennesker bliver tabt og overladt til sig selv i Sønderborg og dem her er jo kun den del, man kan se. Hvad med alle dem som ikke er støjende og larmende og som måske sidder i en lejlighed og ryger hash eller andet uhyggeligt?
Men man kunne jo stille Tom Holden som er formand for Børn og Unge-udvalget eller Dieter Jessen, som er næstformand til ansvar og bede dem forklare, hvad der gør, at så mange unge mennesker bare er overladt til sig selv og driver rundt i byen med dåseøllene hængende i siden og måske en joint i lommen – bare for at dulme tanken om, at de ikke har nogen fremtid eller støtte fra nogen.
Disse unge mennesker er faktisk, søde kloge og dejlige – de forsøger på at holde hovedet oven vande og overlever bare en dag af gangen, fordi de kan ikke andet!
Det nytter jo ikke noget at kommunen har givet op – tværtimod burde der gøres meget mere.
