Debat: Hjælp…. kommunen er i gang med at afvikle dagplejen

Dagplejebørn på udflugt. Arkivfoto: 2015

Dagplejebørn på udflugt. Arkivfoto: 2015

14. februar 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Kathrin Rose, Nordals, skriver på vegne af en gruppe forældre:

Flere forældre oplever et stigende pres fra dagtilbuddets side til, at vi som forældre skal vælge vuggestue frem for dagpleje, fordi de siger, at der ikke er plads i dagplejen til vores børn, I dagplejen køres der gang på gang fyringsrunder.

Det er vi meget frustrerede over, fordi vi ikke mener, at der tages hensyn til den enkelte families behov, og især ikke det enkelte barn. Det er efter vores overbevisning ikke alle børn, der vil fungere i en vuggestue. Vi er godt klar over, at overordnet set er børnetallet faldende, men der skal være et passende pasningstilbud til alle familier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi er overbevist om, at kommunalt set ønsker man, at dagplejerne på sigt helt skal fjernes, så vuggestuerne dermed overtager.

Men ser man 25 år tilbage, så fandt man netop ud af med vuggestuerne, at ikke alle børn fungerede i disse rammer. Derfor fik man dagplejerne i stedet!

Kommunen har tidligere kørt fyringsrunder, hvorefter flere har valgt vuggestue.
Artiklen fortsætter under annoncen

Vi føler, det er vigtigt at tage denne kamp op, og vi har brug for flere forældre, som vil tage kampen op sammen med os, og råbe nogen op som kan hjælpe med at undgå disse fyringer.

Vi har oprettet Facebookgruppen ’Kampen for vores dagplejemødre (Nordals)’, og har på stående fod 107 medlemmer og det allerede 24 timer efter at gruppen er oprettet. Derudover har vi oprettet en underskriftsindsamling, og har her fået støtte i form af underskrifter fra forældre på Als og Sundeved.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har skabt kontakt til områdeleder Ronny Grünewald for at få begrundelse for af fyringen af tre ud af ti dagplejere i Nordals-området.

Det er nemlig sådan, at det ikke fremgår af handleplanen 2023-25 at der skal være besparelser i form af nedskæringer i personalet dagplejeområdet Nordals. Det er heller ikke noget, vi er blevet informeret om, når der har været forældrerådsmøder.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...