Debat: Hvad er konsekvensen af den ulovlige byggetilladelse i Mommark?

Udsigt til Kegnæs
Udsigt til Kegnæs
29. august 2022 Debat Skrevet af: Redaktion

Ole Hansen, Broager, skriver: 

At skatteborgerne i Sønderborg Kommune skal betale 4,7 millioner kroner for en ny vej ind til et sommerhusområde i Mommark og også betale for forvaltningsarbejdet med en ny lokalplan over et sommerhusområde i Mommark, et arbejde som nok løber op i ca. 300.000 kroner, er en skandale af rang, hvilket nok flere end undertegnede, kan nikke ja til.

Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at der må da følge et ansvarspådragende ansvar i kølvandet på ovenstående fadæse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den ansvarlige for udstedelsen af en byggetilladelse, der er i modstrid med teksten i en allerede godkendt lokalplan, har da svigtet totalt. Hvad er konsekvensen af det?

Er man, som offentlig ansat, totalt fredet for videre ansvar, når man i den grad sover i timen på borgernes bekostning?

Skulle svaret her være et ’Ja’, kan jeg kun anbefale at man benytter eksterne firmaer, der kan og vil stå skoleret og beklage, samt betale for de eventuelle fejl og mangler, de måtte lave.

Om vejen i Mommark skal have den ene eller anden linjeføring, kommer selvfølgelig an på, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre –  og gerne den billigste løsning – tak.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådsmedlem Kristian Beuschau begræder, at der nu skal hældes mere asfalt ud i naturen.

Jamen dog Kristian, du sidder midt i at skal til at lave en ny lokalplan, så læg da en vej uden asfalt ind i den lokalplan. Her ligger en stor besparelse, og samtidig vil vejen være klimatilpasset, og ingen vil efterfølgende være i tvivl om, hvordan vejen skal være, og så vil du nok kunne spare ca. en million skattekroner ved at vise politisk rygrad.

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...