Debat: Hvad handler al den PSO-snak så om?

17. november 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Tommy Jensen, Vollerup, skriver:

PSO mig hér og PSO mig dér. Og hvad handler al den snak om PSO så om? – Finanslov? Borgernes penge/skattekroner? – Energipolitik? – EU-politik? – Den handler faktisk om det hele. Historien om PSO-afgiften handler især om, hvordan forligspartierne pålægger erhvervsliv og borgere skatter og afgifter for at ”fodre” kanaliseringen af energiinvesteringer bort fra fossile brændstoffer.

PSO-afgiften blev indført for at finansiere Danmarks omstilling til ”Grøn Energi”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man kigger på, hvor meget PSO- afgiften har bidraget til nationaløkonomien, var beløbet i 2007 4,319 mia. kr. regnet i årets priser! – Det under Anders Fog Rasmussen(V) II og III!

I 2012, under Helle Thorning Schmidt (A) I – II , steg afgiftstilsvaret fra 2,601 mia. kr. til 5,121 mia. kr. og var ved hendes afgang i juni 2015 nået astronomiske 7,302 mia. kr.

Ulovligt, siger EU

Alle disse rare, mange penge har den danske stat iflg. EU opkrævet uden lovhjemmel. Derfor skal man inden 1. januar i år have bragt ulovlighederne til ophør! Pengene er øremærket til omstilling fra fossile brændstoffer til f.eks. energi fra vindmøller og solceller, hvilke ikke ville være konkurrencekraftige, medmindre anlægsudgifterne bliver kompenseret med subsidier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige nu sidder blomsten af landets ungdom i Folketinget og skal ud over en finanslov også levere en aftale om omlægning af PSO-afgiften! – Finansloven er én bunke. Herom bliver man nok enige! Men kan man blive enige om, hvor man skal finde dækning for de 7,3 mia. kr. som PSO-afgiften udgjorde i 2015 kr.? – Jo! Forligspartierne med Socialdemokratiet og Radikale Venstre foreslår at hæve bundskatten, samtidig med de finder det helt i orden med kystnære vindmøller!!???

Liste A vil hæve bundskatten

Artiklen fortsætter under annoncen

Landets fattigste, folkepensionisterne, får ikke fuld kompensation for prisstigningerne, da man jo tilbageholder 3 pct. af ”lønstigningen” til Satspuljen! – Og så bifalder, Gud hjælpe mig, Benny Engelbrecht (A) for få timer siden på Folketingets talerstol, at hæve bundskatten og sætte vindmøller op, hvor alle kan se dem.

Det må da være sund fornuft, at: Kan en vindmølle ikke levere strøm til en konkurrencemæssig pris ude til havs, hvor vi ikke kan se den, skal den ikke kunne kunstigt støttes ved opførsel i land, skov eller ”vandkant”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men både Benny Engelbrecht og “Radicule” anbefaler at hæve bundskatten for landets pensionister, for at få øjebæer i borgernes lebensraum!

Herren se i nåde til de klippede får!

 

6. oktober 2024 Frivillige, Sønderborg

Træn din hjerne i Frivillighedens Hus

6. oktober 2024 Frivillige

Vi træner vores krop og muskler – men hvordan træner vi vores hjerne? Har du lyst til at udfordre din hjerne med små sjove opgaver? Så kom til nogle inspirerende og sjove timer, hvor Nadja fra FoX Hygge & Motion vil introducere dig til Hjernesport, skriver Frivillighedens Hus, som lægger lokaler til arrangementet. Tirsdag den […]

Læs mere...