Debat: Hvor klogt er det at spare på materiellet i Beredskabet?

23. november 2022 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Henrik Nielsen, Konservative, skriver:

Lige nu kan jeg læse på de sociale medier, at nogen prøver at lave en hetz mod de frivillige og lønnede kræfter i Beredskabet, og den hetz kommer især fra SF og Frihedspartiet.

Jeg ved ikke, om det skyldes frygt for ikke at komme i den kommende regering fra SFs side eller hvorfor de er ude og skyde på Beredskabet, men deres kritik er da helt ude i skoven.

Og om Frihedspartiet bare skal brokke sig hele tiden, for brokken skyld.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvfølgelig skal de have lov at være kritiske, men kunne de ikke komme med noget substans i deres kritik?

Alt gik ikke 100 procent som planlagt under evakueringen på Kær og nogle ting kunne også have gået bedre, men når man ser på det endelige resultat med, at der kun var enkelte bygninger som tog lidt skade, og nul mennesker og dyr led overlast, ja så ser jeg dette som en succes.

Det bringer os også videre til næste spørgsmål, som er, om vi har råd til Beredskabet i fremtiden?

Artiklen fortsætter under annoncen

Som vi alle ved, har det tidligere byråd formået at gældsætte Sønderborg på en sådan måde, at alle nu skal ud og spare enorme summer, og Beredskabet går desværre ikke fri.

Før havde man en udskiftningsplan af køretøjer for 4,4 millioner kroner, som skulle sikre, at de køretøjer vi i Sønderborg er tidssvarende og kan komme ud af garagen når alarmen går. Men det beløb er nu nede på 1,1 millioner kroner og spørgsmålet er, om det kommer længere ned?

Jeg synes, det er enormt farligt område at spare penge på, fordi det er borgernes sikkerhed, vi taler om.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er det nu også enormt vigtigt at tale om en ting – har borgmesteren i sin iver efter en ny brandstation – blot fordi hans forgænger A.P. Hansen byggede en – sat borgernes sikkerhed over styr?

Jeg kan simpelthen ikke lade være med gyse ved tanken om de konsekvenser det Logistik Center får for Sønderborg. Ingen taler om udrykningstiden, som nu ikke længere kan holdes under de vedtagende 5 minutter. Hvad er planen her?

Der kører en snak i krogende om, at man har givet Sønderborg Brandstation en forlænget responstid på 6-8 minutter, og helt fair, så burde problemet være løst. Men skal det så ikke også gælde alle andre stationer i Sønderborg?

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg ved i skrivende stund, at rigtig mange i dag har udfordringer med at komme ud af stationen indenfor de 5 minutter, men fik de alle samme respons tid, så det hele lysere ud. Men, og ja der er et men, det er borgernes sikkerhed, der betaler prisen, for giver vi alle lov til at køre senere, giver vi også lov til at ankomme senere.

Måske vi skulle begynde at overveje, hvilket beredskab vi ønsker, og jeg savner virkelig en udmelding ffra borgmesteren, der som formand for Sønderborg Beredskabskommision: Spares der virkelig de rigtige steder?

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi i det konservative skrev til Beredskabskommisionen og byrådet, for at opfordre dem til at se på et andet sted i Beredskabet i deres spareplan, nemlig vores vagtcentral – hvorfor har vi den?

Hvad kan den, som den fælles vagtcentral i Fredericia ikke kan?

Hvad koster vores vagtcentral, kontra at være under den fælles vagtcentral i Fredericia?

Desværre er Beredskabskommisionen og Byrådet et meget lukket land – så intet svar. Trist.

Jeg siger ikke, at vi skal lukke vagtcentralen, men man kunne da undersøge, om pengene bruges rigtigt, inden vi sparer på materiellet, hvor det jo 100 procent sikkert vil få konsekvenser.

Vi skal passe på vores beredskab, og vi skal hylde vores beredskab, men det skal også være et beredskab i balance.

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...